1. Home
  2. Bilnyheder
  3. ABT finpudser Volkswagen Golf GTI Clubsport
0

ABT finpudser Volkswagen Golf GTI Clubsport

ABT finpudser Volkswagen Golf GTI Clubsport
0
0

Er budgettet midt imellem en Golf GTI og R, så er Clubsport modellen interessant, for det er den hidtil kraftigste GTI til dato. 265 hestekræfter yder den 2-liters turbomotor, men den kan faktisk yde op mod 290 hestekræfter i en kort periode vha. Boost funktion.

Prisen starter ved 499.492 kr. med tre døre og manuelt gear, mens den femdørs med DSG-gear koster 529.490 kr. Tyske ABT Sportsline har haft fingrene i et eksemplar, og der er sket ting og sager.

ABT Golf 1

Faktisk er der en storebror til GTI Clubsport ved navn GTI Clubsport S. Den har 306 hestekræfter og er forbi 100 km/t på 5,8 sekunder. Faktisk var det denne, som satte ny rekord for forhjulstrukne produktionsbiler på Nürburgring. ABT har dog formået at overgå S-udgaven, da ABT modellen af den almindelige Volkswagen Golf GTI Clubsport yder 335 hestekræfter, mens drejningsmomentet er hævet fra 350 Nm til ekstreme 430 Nm.

Læs også:  Bilsikkerhedsteknologi: Højteknologiske systemer

ABT Golf 4

Dermed bevæger den sig op i Mercedes A45 AMG og Ford Focus RS territorie, men forvent ikke lignende performance. Den væsentlige forskel er nemlig, at Volkswagen Golf GTI Clubsport af ABT Sportsline fortsat har forhjulstræk, så vi forventer en del hjulspind.

Foruden motoren har ABT desuden rodet lidt med affjedringen, opgraderet bremserne foran samt smidt nye 18”-20” letvægts alufælge på. Senere vil ABT Sportsline også lancere en række andre stylingselementer til den.

ABT Golf 2

ABT Golf 3