Home Bilmærker Audi Audi RS Q3 udfordrer Porsche Macan Turbo

Audi RS Q3 udfordrer Porsche Macan Turbo

Audi RS Q3 udfordrer Porsche Macan Turbo
0

Prismæssigt er de placeret ret langt fra hinanden, og Porsche Macan er også i klassen over, men specifikationerne er ikke langt fra hinanden.

Audi RS Q3 accelerer fra 0-100 km/t på 4,8 sekunder, hvilket er samme tid som Macan Turbo. Dog kan man skære 0,2 sekunder af Macan Turbo accelerationstiden, hvis man vælger Sport Chrono pakken. Men så bliver prisforskellen kun endnu større.

Porsche Macan Turbo koster fra 1.550.000 kr., hvilket ikke er langt fra det dobbelte af en RS Q3 – den koster cirka 855.000 kr.

Audien har en 2.5 liters turbomotor med fem cylindre og 340 hestekræfter koblet til den syvtrins S-tronic gearkasse. Porsche Macan Turbo byder på en 3,6 liters sekscylindret motor med turbo og 400 hestekræfter samt PDK-gearkassen. Og ja, de har begge firehjulstræk.

Læs også:  Video: Dreng afskærmer bil, så hans familie kan stjæle pladsen

Men hvilken er så bedst? Der er næppe nogen tvivl om, at Porschen er mest eksklusiv, men til gengæld er RS Q3’eren cirka 210 kilo lettere end Macan Turbo, hvilket bør give den en fordel på landevejene.

Se med i duel-testen øverst i artiklen.