1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: Ford Focus ST
0

Test: Ford Focus ST

Test: Ford Focus ST
0
0

Ford har et fint omdømme, når det kommer til sports-GTI’er, og den nye Focus ST er bestemt ingen undtagelse med spændende køreegenskaber og en veloplagt motor.

For mange ligner Focus ST blot en almindelig familiebil ved første øjekast, men kigger man efter en ekstra gang, så vil de større fælge, skørter, tagspoileren, en anden front, ST-logoer og de meget markante sportssæder hurtigt give indtrykket af, at den Ford Focus ikke er helt normal…

Når man sætter sig ind bag rattet i Ford Focus ST, så bliver der straks lagt op til en sportslig køreoplevelse. Testmodellen var i ST2-udstyrsniveauet udstyret med Recaro sportssæder med fuldt Windsor læder som er meget smalle, men derfor giver en perfekt støtte. Rattet har et ST-logo i bunden, og er tilpas tykt samt komfortabelt, mens man oppe på den øverste del af instrumentbordet finder turbotryk, olietryk og olietemperatur. Resten af kabinen minder meget om den almindelig Focus, udover gearvælgeren har fået en rød finish, hvilket klæder det samlede design godt.

Sidestillingen er ikke svær at finde i de ottevejs elektrisk justerbare sæder, som var i testmodellen, hvorefter Focus ST blev sat i første gear og det vigtigste skulle testes…

Veloplagt GTI-motor

Den gamle femcylindrede 2,5 liters motorblok som var at finde i ST samt mere potente RS-model gjorde jobbet yderst godt, og derfor har forventningerne til erstatningsmotoren været enorme. Valget er ikke overraskende faldet på en 2.0 liters EcoBoost motor, hvor ydelsen er 250 hestekræfter samt op til 360 Nm, hvilket man har ved 1.750 omdrejninger i minuttet. Samlet vidner tallene om, at man har en GTI i Golf-klassen med enormt kraftoverskud, hvilket også afspejles på accelerationstiden fra 0-100 km/t, som er klaret på 6,5 sekunder, mens topfarten også er højere end man alligevel nogensinde får brug for.
Sågar er Focus ST endda en smule brændstoføkonomisk, da den er angivet til 13,9 km/l, mens vi reelt i testperioden kørte omkring 11 km/l.

Læs også:  Ny generation af Mercedes-AMG GT Coupé: kraft og elegance forenes

EcoBoost motoren leverer kræfterne på fornem vis, hvilket blandt andet skyldes man ingen turbotøven finder. Når der trædes på speederen findes der kræfter asap, og dette gør Ford væsentlig bedre end langt de fleste af konkurrenterne.
Motorlyden er også fantastisk, og mens det typisk er folk udenfor som får fornøjelsen af lyden, så har Ford installeret deres Sound Symposer, som sender lyden fra motorrummet ind i kabinen når man accelerer kraftigt. Systemet fungerer fantastisk og lyden fra den ellers kun firecylindrede motor er meget brummende, mod eksempelvis Alfa Romeo Giulietta QV som vi havde i samme uge, hvor lyden er mere hvæsende.

Læs duellen: Focus ST mod Giulietta QV.

Gearkassen er en manuel, hvilket er med til at gøre køreoplevelsen mere involverende og sporty, men selve skiftene er umiddelbart ikke noget at prale af. Man kunne have håbet på en mere sportslig præget gearkasse, men til hverdag fungerer den der i mod upåklageligt.

Læs også:  Audi Q8: Ny opdatering til flagskibet i Q-familien

Sjov er garanteret i Focus ST

Køreegenskaber kan man have delte meninger om, da der er ét element som er umådelig irriterende, mens man på andre punkter elsker Focus ST for dens underholdende køredynamik.

Styretøjet er et nyt såkaldt ”Short-arm”-styretøj, hvor man undgår at skulle krydse hænderne, hvis der skal styres mere end 10 grader væk fra midten. Styretøjet føles dog en smule nervøst og ikke helt så præcist som det ønskes, men det skyldes måske også den megen torque-steer som forekommer under acceleration. Personligt anser jeg torque-steer som et irriterende element, da det blot giver en ekstra travlt med at holde begge hænder på rattet, hvis man fortsat vil køre ligeud, mens man selvfølgelig også skal være klar til at smide det næste gear ind.

Styretøjets umiddelbart største svaghed er, at det umuliggør almindelig u-vendinger, og det som før var en trepunktsvending er pludselig i hvert fald en firepunkts. Herudover kan man heller ikke tilvælge det praktiske anhængertræk, da Ford har valgt Lamborghini-inspireret udstødning, men hvad gør man ikke for det perfekte design?

Personligt satte jeg først rigtig pris på Ford Focus ST, da jeg kørte ind i et sving med lidt for høj fart, men hurtigt fandt ud af, at det slet ikke var noget problem for ST’eren. Tager man en tur i et rask tempo gennem nogle sving, så finder man hurtigt ud af, at Focus ST virkelig overrasker og brillerer på dette punkt som få andre i klassen. Specielt i rundkørsler bliver man overrasket over, hvordan forhjulene bider sig fast i asfalten og man kan styre bagenden med gassen. Dette var Peugeot 309 GTI blandt andet kendt for, men det har man hos Ford formået at genopleve – fantastisk!

Læs også:  Ford Mustang GTD: En ny superbil er født

Undervognen er også velafstemt til hverken at være for hård eller blød, så den både kan bruges som hverdagsbil og til en sjov aftentur. Dermed lægger Focus ST sig umiddelbart ikke ud med eksempelvis Renault Mégane R.S., som går efter et endnu mere ”hardcore” publikum, hvor man kun går op i en mere ekstrem sportslig køreoplevelse.

Konklusion:

Ford Focus ST er klassens bedste hverdags GTI, da den både kan fungere som praktisk familiebil og sjov racer. Et andet godt argument for dette er, at Ford Focus ST er den eneste GTI i klassen, som udover hatchback også tilbydes som praktisk stationcar.

[table “” not found /]