1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Jaguar planlægger ny crossover
0

Jaguar planlægger ny crossover

Jaguar planlægger ny crossover
0
0

Jaguar lover os banebrydende design og ingeniørkunst, i forbindelse med en ny crossover.

Såfremt den bliver godkendt til produktion, kan den forventes på markedet i 2016, som en del af mærkets helt nye modelprogram.

Da han blev spurgt til Geneva Motor Show, svarede Jaguars globale direktør, Adrian Hallmark at the britiske mærke ville svare på koncerndirektørens ønske om at skabe banebrydende produkter over det næste årti.

Søsterselskabet Land Rover, nyder stor succes med deres Range Rover Evoque, og Jaguar har fået grønt lys til at bevæge sig væk fra de traditionelle rødder og lancere innovative nye modeller, efter det kom frem at Tata, som ejer Jaguar og Land Rover har fordoblet investeringerne i begge til over 15 milliarder kr. årligt.

Nye modeller på vej

Den nye crossover vil efterfølge de planlagte produktionsudgaver af C-X16 og C-X75 sportsvogne, samt Jaguars nye BMW 3-serie rival, som bør være ude omkring 2015.

Læs også:  Vision 357 Speedster: Endnu et retro-koncept fra Porsche

Over de næste to år planlægger Jaguar at lancere seks andre betydningsfulde nye produkter – enten faceliftede udgaver, nye motorer eller nye modeller.

Ifølge kilder i Jaguar, er deres primære fokus i øjeblikket den mindste 3-serie rival. Det forventes at Tata vil give grønt lys til bilen, inden for den nærmeste fremtid.

Crossover-bilen er dog ikke højeste prioritet, men vurderes at have 50 % chance for at komme i produktion. Bilen ville styrke Jaguars position i markeder som Brasilien, Rusland, Indien og Kina og dermed gøre dem til en større spiller på verdensplan.