1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Kviktest: Hyundai i30 Stationcar 1,6 CRDi Style
0

Kviktest: Hyundai i30 Stationcar 1,6 CRDi Style

Kviktest: Hyundai i30 Stationcar 1,6 CRDi Style
0
0

Siden august har Hyundai i30 stationcar været at finde hos de danske forhandlere, og den har dermed gjort det lettere for de interesserede i30-købere, hvis der har været større krav til pladsen.

Hyundai i30 stationcar er væsentlig mere praktisk end den mindre almindelige femdørs hatchback. Dette kommer selvfølgelig af den ekstra længde på 185mm, hvilket betyder den samlede længde er 4.485mm. Den ekstra plads gavner specielt børnefamilierne, hvor der skal være plads til barnevogn og meget andet i bagagerummet. Kapaciteten er 528 liter og kan endda forøges til 1.642 liter, hvis man slår bagsæderne ned.

Bagagerummet har dermed samme kapacitet som 20mm længere KIA cee´d SW. Skoda Octavia Combi er dog klasselederen med enorme 605 liter!

Bagsædepladsen er også fornem i Hyundai i30, og der er fine udsynsforhold for såvel store som små.

Merprisen er 15.000 kr.

Vælger du en stationcar frem for den mindre femdørs, så skal du punge ud med 15.000 kroner ekstra. Disse penge er godt givet ud, hvis praktikalitet står højt på ønskelisten. Designet har ikke taget skade af det lidt ændrede design grundet den ekstra længde, da det stadig er sporty som Hyundai vil have det.

Læs også:  Spar penge med helårsdæk

Flotte udstyrsniveauer

Vælger du topudstyrsniveauet Style, så vil du ikke komme til at mangle udstyr. Dette inkluderer bl.a. bluetooth med ratbetjening, fartpilot m. Fartbegrænser funktion, rat i kunstlæder samt multijusterbart, regnsensor og to-zoners fuldautomatisk klimaanlæg.
Priserne ved køb af Style starter ved 264.995 kr. med den 110 hestes dieselmotor, som testmodellen er udstyret med.

Under Style udstyret finder man Comfort, hvor der også er rigeligt med udstyr at benytte. Selvom meget af det mere luksuriøse udstyr for klassen er væk, så har Comfort stadig mere end bare det ”nødvendige”.

Kvaliteten i kabinen har fået et gevaldigt løft ift. den gamle i30’er, men man kommer ikke uden om, at den stadig føles en smule billig. Kabinen er også meget mørk, og man savner derfor lidt flere lyse farver frem for de mange sorte.

Læs også:  Volkswagen elektrificerer sit sportslige ikon GTI

Priserne starter ved knap 225.000 kr. for den mindste 100 hestes benzinmotor med Comfort-udstyr.

Kultiveret dieselmotor

Testmodellen var udstyret med den 1,6 liters CRDi dieselmotor, hvor ydelsen er 110 heste og 260 Nm. Momentet leveres allerede ved 1.900 omdrejninger i minuttet, så selvom den ikke kan betegnes som hurtig, så føles det kvikt bag rattet.
Brændstoføkonomien er angivet til 23,8 km/l og CO2-udledningen er 110 g/km.

Gearkassen bør også modtage ros, da den sikrer bløde skift, ligesom der også er arbejdet med en komfortabel undervogn. Styretøjet mangler dog en smule præcision, og det føles meget syntetisk, hvilket er selvom man kan vælge mellem Normal, Comfort eller Sport.

På motorvejen er i30 tilpas støjsvag, og med den komfortable undervogn fungerer den fint som rejsevogn til familien – både på kortere og længere ture.

Læs også:  Ford Mustang GTD: En ny superbil er født

Konklusion:

Hyundai i30 stationcar er stadig et fornuftigt valg i klassen, da man får massere af plads, udstyr, fine køreegenskaber og en solid garanti på fem år uden kilometerbegrænsning!

Den største trussel til Hyundai i30 stationcar kommer fra egne rækker i form af KIA cee´d SW, mens Renault Mégane Sport Tourer også er et godt alternativ.

Læs vores tidligere tests af Hyundai i30:

i30 1,6 GDI Comfort – femdørs

i30 1,6 CRDi Comfort – femdørs

[table “” not found /]