Test: Skoda Octavia Combi GreenLine 1.6 TDI

Den er hverken sexet, hurtig eller efterhånden synderlig billig. Men for pokker hvor er Skoda Octavia en helstøbt bil.

Det er ikke mange år siden, at den tjekkiske fabrikant var genstand for både vittigheder og latterliggørelse. Nu om dage bygger Skoda nogen af de biler der giver allerbedst værdi for pengene i deres respektive klasser, og endda biler der muligvis vækker naboens misundelse. Ikke at Octavia er en af dem, for at kalde Octavia eksotisk må være tilsvarende at kalde en pastasalat det. Men hvilken pastasalat det er.

Du kender den på dens konservative design samt uprætentiøse karakter. Men det er som sådan også en bil som mange familier drømmer om, og i disse tider ikke har råd til. Skoda Octavia, især i stationcar udgaven tilbyder i korte træk, alt hvad de fleste mennesker ønsker sig og forventer af en bil.

På tysk niveau

Døren smækker i med et klonk, som er en luksusbil værdig, og inde i kabinen finder man et interiør der er udført i gode materialer, og samlet på en vis der giver det et velfunderet præg af tysk soliditet. Her er alle knapper hvor du forventer det, og på trods af den noget forældede radio, der mest af alt ligner et levn fra Skodas mørkere dage, har kabinen bestemt et underspillet, konservativt præg, som nogen utvivlsomt ville kalde stilfuldt. Vi er uden tvivl på niveau med søsterbilen fra VW.

Man kan muligvis undre sig over Skodas lidt besynderlige udstyrsprioritering, hvor produktchefen har valgt bi-zone klimaanlæg, auto-nedblændeligt bakspejl og regnsensor over læderrat og en mere moderne radio. Dette skal ikke være et decideret ankepunkt, og spørgsmålet er i sandhed, hvorvidt potentielle købere overhovedet vil tænke på dette. For kabinen er både rummelig og funktionel og er fuldstændigt fritaget for mislykkede dikkedarer og påfund som man finder hos nogen rivaler.

Omme på bagsædet er pladsen også god, hvor midterarmlænet enten kan slås ned og tjene som støtte til ski- og snowboard, som der rigelig plads til, i det kolossale bagagerum. Dette er også suppleret af bagsæder, der takket være et begavet foldesystem, kan ligges helt fladt ned. Bagagerumsåbningen er også herligt stor, med en lav læssekant, der gør Octavia Combi til en usædvanlig praktisk bil.

En trofast ven

Bag rattet sidder man komfortabelt i de velstøttende sæder, og den ellers lidt grove dieselmotors vibrationer er overbevisende godt isoleret, og føles hverken i gearstang, pedaler eller for den sags skyld enden. Affjedringen er bestemt til den komfortable side, og på trods af testbilens øko-sænkning, lider komforten ikke med mindre bagenden får fat i de allerdybeste huller i vejen.

Styretøjet er godt vægtet, uden at være tungt, men er lidt upræcist og uden meget føling. Ikke at dette er en dårlig ting, for i det er fantastisk harmoni med resten af bilens karakter, der på ubesværet vis muliggør hurtig og komfortabel fremfærd uden at køre stærkt.

Octavia føles så let tilgængelig, at vi efter få dage følte os fuldkommen fortrolige med bilen, bl.a. takket været det gode overblik man har på grund af de smalle stolper. Det, at køre bilen, føles på mange måder som en oase i hverdagen. Et fastankret standpunkt, en trofast ven du ved aldrig ville lade dig i stikken.

Fornuften sejrer

Vi har nu testet motoren i 4 forskellige biler gennem de sidste uger, og det lader nu endelig til at den har fundet sin rigtige ejermand i Octavia Combi. For på trods af bilens økovenlige modifikationer, synes der ikke at være nogen umiddelbare kompromiser.

Bevares, gearingen er da høj og de lidt klodsede alufælge på ballondæk gør ikke meget for udseendet, men det er bagateller som de fleste mennesker ikke vil tænke to gange over. Du skal dog helst ikke have for travlt, for selvom motoren aldrig føles overbebyrdet er der ikke et stort kraftoverskud ved motorvejshastigheder. Hvilket er fint, for motoren gør det fint i 99,9 % af de situationer du kan præsentere den for, og det er rigeligt til de fleste køberes behov.

Alle elementer af bilen føles godt afstemt og leverer en harmonisk og særdeles afstressende køreoplevelse, der kan måle sig med langt dyrere samt større biler. På motorvejen må man døje med lidt dækstøj mens motoren er godt undertrykt, affjedringen er komfortabelt og ser man bort fra sidevindsfølsomheden ligger bilen klippestabilt på motorvejen.

Økonomien er for en gangs skyld også imponerende, og gennem en testuge med hovedsageligt motorvejs- samt bykørsel opnåede vi 21 km/l uden at så meget at tænke over det. Start/stop funktionen opfører sig lidt modvilligt i det kolde vejr, men motoren springer i liv igen uden generende vibrationer i kabinen.

Konklusion:

Skoda Octavia har ét problem, og det er koreansk. For selvom du får en fantastisk bygget og alsidig bil, har den ikke 7 års garanti, som efterhånden er blevet et kæmpe salgsparameter i klassen. Til en pris på 284.000 kr. er Octavia bestemt ikke det billige køb den engang var, men grundet en aktuelt Greenline-kampagne er der i øjeblikket 25.000 kr. at spare.  Til gengæld er den så pokkers nem at leve med, og udfører alle discipliner godt uden at udemærke sig på et enkelt område. Octavia har ikke grandiose tanker om sig selv, hvilket ubetinget er med til at gøre den til en bedre bil.

Det siges dog, at der hersker en hårfin grænse mellem en rigtig god bil og en storslået en. I Octavias tilfælde, hælder vi mest til sidstnævnte.

Skoda Octavia Combi Greenline 1.6 TDI

Ydelse: 105 hk ved 4400 omdr./min / 250 Nm ved 1500-2500 omdr/min.

Præstationer: Topfart er 191 km/t. 0-100 km/t på 11,4 sek

Oplyst forbrug: 24,4 km/l – 107 g/km

Mål i cm: Længde: 456 cm, Bredde: 176 cm, Højde: 145 cm