1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Volvo S60 T6 Heico Sportiv
0

Test: Volvo S60 T6 Heico Sportiv

Test: Volvo S60 T6 Heico Sportiv
0
0

Fredag d.13 maj tog Bilsektionen teamet til Frankfurt i Tyskland, for at teste en lidt anderledes Volvo S60 med spark i.

Heico Sportiv er det officielle Volvo tuningsfirma, og er specielt populært i Tyskland samt Schweiz. Heico Sportiv har derudover bl.a. en aftale med Volvo importøren i Tyskland som gør, at selvom man får tunet sin bil, så dækker den originale fabriksgaranti stadig. Det betyder at man får skiftet delene, uden at skulle have pengepungen op, hvis der går noget galt.

Heico Sportiv T6 motor

Den testede Volvo S60 Heico Sportiv var den største T6 med firehjulstræk og automatgear, som fra standard med sine 304 hk klarer 0-100 km/t på 6,5 sekunder. Det er dog lykkes Heico Sportiv at hive 26 hk mere ud af den 3,0 liters sekscylindret motor, og det lyder måske ikke af meget, men den er hele 0,7 sekunder hurtigere fra 0-100 km/t!

[table “” not found /]

De 5,8 sekunder var bestemt tilfredsstillende, og firehjulstrækket sørgede for en start uden slinger i valsen. De 330 hk og firehjulstrækket arbejdede upåklageligt sammen, hvilket betød at selv i skarpe sving med høj fart, vidste man hele tiden, hvor man havde den lidt over 1.800 kg tunge Volvo.

Stadig det elegante S60 design

Indeni ligner den sig selv udover nogle Heico Sportiv måtter, og deres logo på gearstangen. Udefra holder S60 den elegante stil, selvom der blandt andet er tilføjet en lille spoiler, 4 udstødningsrør, side-skirts og ’’Heico’’ foran på grillen og bagpå bagagebæret.

Testbilen var derudover også udstyret med alufælge, som endnu ikke var gået i serieproduktion, men vil være tilgængelige ved køb af Heico Sportiv kits indenfor de kommende par måneder.

Udstødningssystemet er det mest opsigtsvækkende ved designet, og udover det passer godt til coupé formene som S60 har bagtil, så gav gav det også en fornem lyd fra den sekscylindrede motor.

Konklusion:

I Danmark er det næppe de ekstra hestekræfter, som man har brug for. Der i mod har Heico Sportiv formået at sætte prikken over i’et med designet, hvor det specielt er udstødningssystemet som er en flot feature. Vi er bestemt positivt overrasket over Heico Sportivs forvandling af Volvo S60 T6, og man kan ikke sætte en finger på deres arbejde med bilen!

Volvo S60 T6 Heico Sportiv

Ydelse 330 hk ved 5.300 omdr./min / 460 Nm ved 2.100-4.500 omdr./min.

Præstationer: Topfart er 250 km/t. 0-100 km/t på 5,8 sek

Oplyst forbrug: 9,7 km/l – 239 g/km

Mål i cm: Længden: 462 , Bredde: 186 , Højde: 147

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 672.000 kr. + Heico Sportiv pakke til ca. 86.000 kr.