1. Home
  2. Bilmærker
  3. Aston Martin
  4. 916 hestekræfter i ny McLaren P1
0

916 hestekræfter i ny McLaren P1

916 hestekræfter i ny McLaren P1
0
0

917 hk, DRS og 180 yderligere hestekræfter ved hjælp af en knap er hovedingredienserne i McLarens nye hyperbil.

McLaren har frigivet de tekniske detaljer omkring deres kommende P1 og hvis du ligesom os tænker tilbage på de hedengangne dage med Lamborghini Countach på væggen, hvor man spekulerede over hvordan en bil med over 400 hestekræfter mon føltes, er det ved at være tid til en mental rekalibrering. Sammenlignet med P1, ser selv ikoniske superbiler som Ferrari F40 eller McLaren F1 lige så sofistikerede ud som en Ford T.

Lydløs fremdrift

Bundlinjen i P1’erens drivlinje er en opgraderet udgave af McLarens 3.8-liters twin-turbo V8, der nu leverer 737hk og 689Nm i P1. Kølesystemet og pålideligheden er blevet opgraderet, men største nyhed er tilføjelsen af elektrisk motor, der er inkorporeret i benzinmotorens motorblok. Denne leverer 180 hk og 250 hk i sig selv, nok til at lade P1 glide lydløst rundt i byen i op til 10 kilometer af gangen. Den støjer lidt mere når batteriet drænes og V8-motoren vækkes til live, men det hjælper til at holde CO2-udledningen nede på imponerende 200g/km. Batteriet kan genoplives fra tomt på to timer, såfremt man sætter sin P1 til stikkontakten. Den elektriske motor anvendes også af gearkassen for at skabe endnu hurtigere gearskift.

Læs også:  Tre familievenlige elbiler du kan finde hos Biltorvet

Formel 1-teknologi

McLaren er gået til vidde længder for at skabe en harmonisk køreoplevelse og elmotoren er indstillet til at dække hullerne i V8-motorens kraftudvikling. Dermed er ydelsen ved lavere omdrejninger forøget, således at turbotøven stort set er udvisket, således at kraftleveringen ikke føles meget forskellig end den man kunne opleve i McLaren F1 tilbage i 1995.

Der har selvsagt indfundet sig et par Formel 1 inspirerede knapper i kabinen, herunder DRS-knappen der sænker hækvingens luftmodstand med omkring en fjerdedel, for at muliggøre en højere topfart. Endvidere kan den elektriske motors 180 hk sættes i kraft på hvilket som helst tidspunkt ved hjælp af et knap.

De sidste detaljer omkring P1 vil blive frigivet på Geneve Motor Show, næste måned.

tags: