Ifølge Autoblog.com skulle Lamborghini været kommet med en udtalelse om at droppe den manuelle gearkasse til fordel for automatgear (formentlig med dobbeltkobling), ligesom Ferrari også har gjort med 458 Italia.
Grunden til skiftet skulle ligge i en bedre brændstoføkonomi – måske for at imødekomme EU’s kommende regler om et maksimalt CO2 udslip for bilfabrikanternes nye modeller?
Det er ihvertfald ikke lavt brændstofforbrug Lamborghini normalt er kendt for.
Udover gearkasse-tiltaget skulle Lamborghini også være parat til at sænke vægten yderligere på deres kommende modeller (de har jo som bekendt allerede lavet superleggera (lavvægt) modeller af bl.a. Gallardo). Lav vægt er selvfølgelig altid fordelagtigt mht. acceleration og køreegenskaber.
Som de siger hos Lotus, der er kendt for at lave biler med lav vægt: add lightness
Lamborghini vil desuden satse på ethanol-kombatible V10’ere og hybridteknik for at øge effekten fremfor turbo og kompressor.
Artiklen kan læses i sin fulde længde her hvor der også er flere billeder.