MINI Paceman introduceres i Danmark til marts

29. september 2012
|
Bilmærker, MINI

Det endelige resultat af den tredørs MINI Paceman havde premiere ved Paris Motor Show, og den vil blive lanceret i Danmark til marts.

Originalt havde Paceman konceptet premiere ved Detroit Motor Show tilbage i 2011, og er nu blevet det nyeste skud på stammen hos MINI, som er en blanding af en coupé og Countryman crossover.

Den har samme bredde som Countryman, men med sine 4,109mm i længden er den 24mm korte end Countryman, lige så bred og 31mm lavere hvoraf undervognen bl.a. er sænket 10mm ift. Countryman.

Designmæssigt er Paceman også meget muskuløst, og det minder derfor om Countryman, selvom den lavere højde, coupé-former og større front døre gør den unik.
Indeni har man fire individuelle sæder, og i bagagerummet finder man 330 liter, hvilket kan forøges til 1.080 liter ved at lægge bagsæderne ned.

[nggallery id=998]

Mere sporty køreoplevelse

MINI fortæller Paceman byder på en mere sportslig køreoplevelse ift. Countryman, da man har det lavere chassis og optimerede affjedring.
Ved lanceringen kan man vælge mellem to diesel- samt to benzinmotorer, som Paceman deler med Countryman.

Cooper: – benzin
1.6 liters med 122 hk
0-100 km/t på 10,4 sekunder
Økonomi: 16,6 km/l – 140 g/km CO2

Cooper S: – benzin
1.6 liters med 184 hk
0-100 km/t på 7,5 sekunder
Økonomi: 16,3 km/l – 143 g/km CO2

Cooper D: – diesel
1.6 liters med 112 hk
0-100 km/t på 10,8 sekunder
Økonomi: 22,7 km/l – 115 g/km CO2

Cooper SD: – diesel
2.0 liters med 143 hk
0-100 km/t på 9,2 sekunder
Økonomi: 21,7 km/l – 122 g/km CO2

Alle modellerne vil fra standard have en sekstrins manuel gearkasse, men man kan tilvælge en sekstrins automatisk mod merpris.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group