1. Home
  2. Bilnyheder
  3. 204 hk i ny KIA GTI
0

204 hk i ny KIA GTI

204 hk i ny KIA GTI
0
0

…men stadig ingen officielle billeder af bilen. Vi har dog skaffet skitser som du kan se her.

Sidste uge bragte vi et teaser-billede af den nye KIA Pro_Cee’d GT, KIAs bud på en halvhurtig hatchback. Denne uge, får i et til. Hvilket er lidt af en skam, da vi alle havde set frem til at se dyret i virkeligheden.

Den nye Pro_Cee’d er en flot bil, og der er gode chancer for at det vile være den første KIA der kan få pulsen op, blandt de bilglade. Så det var med stor spænding vi åbnede den sidste pressemeddelelse fra KIA, for blot at finde endnu et teaserbillede.

Dette afslører dog en kende mere omkring den kommende GTI, i og med det er det første billede af bagenden. Der er kærlige hilsner til den udgående SEAT Leon her, hvilket ikke er en dårlig ting da Leon altid har været en nydelig bil. Man finder også den efterhånden obligatoriske diffuser, og et par velvoksne afgangsrør.

Læs også:  Fuldelektriske køretøjer i Danmarks kommuner: Hvem ligger i spidsen?

Også med fem døre

De gode nyheder er, at KIA har inkluderet lidt fakta sammen med billedet. Motoren vil være en forstærket udgave af KIAs 1.6-liters benziner med direkte indsprøjtning, sammensat med en twin-scroll turbolader. Ydelsen hedder 204 hestekræfter samt 253 Nm.

Koreanerne lover også væsentlige opgraderinger til affjedringen og karrossen, hvilket forhåbentligt giver GT-modellen lidt køredynamisk kant.
Og for første gang, har KIA bekræftet at GT modellen også vil være tilgængelig i femdørs-form, med de samme specifikationer. Den bliver ikke hurtigere med fem døre, men idet mindste er der et praktisk alternativ.