1. Home
  2. Bilnyheder
  3. BMW afslører ny X4
0

BMW afslører ny X4

BMW afslører ny X4
0
0

Den nye BMW X4 er blevet afsløret. Bilen er baseret på X3, men har ifølge tyskerne et mere sportsligt udtryk.

X4 bliver BMWs femte SUV-model og blev først fremvist i sin nuværende, femsæders form som koncept ved Shanghai Motor Show sidste år. X4 er lillebror til den stærk-sælgende X6 og vil blive vist frem for offentligheden ved New York Motor Show næste måned før den officielle debut til juli.

Fra lanceringen vil X4  være tilgængelig med to benzinere og tre dieselmodeller med et modelprogram bestående af xDrive20d, xDrive30d og xDrive 35d på dieselsiden og xDrive 20i og xDrive 28i på benzinsiden.

Inspireret af succesen med X6, har BMW besluttet at anvende samme opskrift på X4 for at ramme det stigende antal købere der ønsker sportsligere køreegenskaber i deres SUV.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

Rivalerne for BMW er den nyligt introducerede Porsche Macan og Range Rover Evoque. Som antydet i den tidligere konceptbil, er en stor del af inspirationen for X4 kommet fra den større X6. De to deler samme grundlæggende silhuet og femdørs layout, men med forskellig mekanik under huden. X4 deler platform med X3, mens X6, der inden længe vil blive afløst, er baseret på den foregående X5.

X4 deler også elementer med den for nyligt faceliftede X3, inklusiv formen på dens LED-forlygter.

En dybere og mere sportslig frontkofanger med større luftindtag, samt en anden ’nyre grill’ samt mere dramatisk kølerhjelm giver X4 et mere aggressivt udtryk.

Bagenden har fået tynde C-stolper, muskuløse hofter over baghjulene og nye LED-baglygter der sidder over en mere sportslig bagkofanger.

Læs også:  Spar penge med helårsdæk

X4 måler 4671mm i længden, 1881mm i bredden og 1624mm i højden og er dermed længere og lavere end X3. Sporvidden er øget til 1616mm for og 1632mm bag.

Interiøret er nøjagtig magen til det i X3, inklusiv instrumentbræt og farvekombinationer. Reduktionen i frihøjden er afspejlet i kabinen med en lavere montering af forsæderne.

Bagagerumspladsen er væsentligt mindre end i X3, med 500 liter der øges til 1.400 liter når bagsæderne er foldet ned.

Begge biler og deres motorer vil blive produceret på BMWs amerikanske fabrik i USA.

Alle modeller får BMWs ottetrins automatgearkasse som standard, foruden xDrive 20d med 190 heste, der forventes at blive den bedst sælgende model i Europa. Den er udstyret med en sekstrins manuel gearkasse, men kan udstyres med automatgear mod en merpris.

Mens BMW holder tæt omkring fremtidige motorvarianter, siger kilder at en M-Performance udgave med omkring 320 hestekræfter kan forventes senere i bilens liv.

Læs også:  Optimeret sikkerhed på vintervejene: Kia præsenterer innovativ snekæde-integreret dækteknologi

Affjedringsmæssigt har X4 fået en modificeret udgave af X3’erens dobbelte wishbone for og multi-link bag, med stivere fjedre og dæmpere. Den får også variabel servostyring fra standard, firehjulstræk med torque vectoring og enten 17 eller 18-tommers fælge med 225/60 eller 245/50 dæk.

tags: