1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ekstrem Nissan GT-R Nismo
0

Ekstrem Nissan GT-R Nismo

Ekstrem Nissan GT-R Nismo
0
0

Nissan GT-R Nismo får europæisk debut ved Geneve Motor Show i næste måned, og vi følger derfor op med informationer om det brutale vilddyr.

Ved Tokyo Motor Show sidste år blev GT-R Nismo offentliggjort for første gang, og her blev det slået fast, at det er den hurtigste GT-R nogensinde! Nürburgring blev klaret på blot 7 minutter og 8,679 sekunder! Til sammenligning tog det GT-R modellen fra 2012 7 minutter og 18 sekunder, mens den første Nissan GT-R i 2007 skulle bruge 7 minutter og 24 sekunder.

Det er netop også på Nürburgring man har brugt meget tid på at udvikle Nismo-modellen, hvilket i sidste ende også viste sig på den hurtige omgangstid. Motoren i GT-R Nismo den 3.8 liters twin-turbo V6’er, men ydelsen er hævet fra 550 til 600 hestekræfter og 652 Nm! Man har formået at få ekstra hestekræfter, ved at tilpasse større turboladere fra GT3 racermodellen, hvilket også forbedrer motorens ”vejrtrækning”. Bodykittet er dog også optimeret med henblik på bedre aerodynamik, mens der også både finjusteret affjedring og diverse andre ting. De aerodynamiske forbedringer betyder downforce er 100 kilo højere ved 300 km/t ift. den almindelige GT-R!

Læs også:   Tesla Roadsters med 0 kilometer på tælleren fundet i Kina: Var beregnet til ''reverse engineering''

Nissan har endnu ikke udmeldt nogle officielle 0-100 tider, men flere rygter fortæller accelerationstiden blot er 2,4 sekunder! En fuldstændig hæsblæsende accelerationstid, hvis den er korrekt. Vi følger selvfølgelig op med de endelige informationer når de offentliggøres.

Den nye Nissan GT-R Nismo vil blive solgt i Europa fra september.