1. Home
  2. Baggrund
  3. 2011 var et stærkt år for Peugeot
0

2011 var et stærkt år for Peugeot

2011 var et stærkt år for Peugeot
0
0

På trods af hårde tider for Peugeot i Europa, kunne de notere sig en salgsfremgang i Rusland, Asien samt Latin Amerika.Mere end 2.1 millioner nye Peugeoter blev solgt i 2011, endte året alligevel udemærket for den franske producent. 48% af bilerne blev dog solgt uden for Europa, og Peugeot kæmper med at slå igennem på deres lokale marked. På trods af dette forbliver mærket det 4. største i Europa.

Peugeots bud på en firmabil, 508, solgte i 123.000 eksemplarer på globalt plan, hvilket mærker selv betragter som en succes. Også i Kina er bilen blevet lanceret, med en vedvarende stigende salgskurve på 15 %.

Den smukke sportscoupé, RCZ, solgte i mere end 19.000 eksemplarer, hvilket gør den til den mest populære bil i klassen og den i Danmark forholdsvist upopulære 3008, var en stor succes på globalt plan, med 135.000 enheder solgt.

Læs også:  Juli bød på vækst i bilsalget

2010 var et rekordår for Peugeot, og på trods af svigtende salg i et af mærkets stammarkeder, Sydeuropa, var Peugeot kun 1,3 % fra salgsrekorden i 2010. Den franske fabrikant har i sær fokus på markeder i udviklingslande i Latinamerika, Asien og Rusland, hvor deres billige modeller hitter.

Grøn teknologi i fokus

Med et gennemsnitligt Co2-forbrug på 129 g pr. km, har Peugeot fortsat bevaret sine miljøbevidste mål, og lever allerede nu op til de nedsatte krav fra EU-kommisionen, der træder i kraft i 2015. Downsizing og hybridteknologi, vil ifølge Peugeot selv være nogle af nøglepunkterne for deres fortsatte globale succes de kommende år. Vi kan dermed forvente både mikro-hybrid samt rigtige hybridudgaver af 308, 3008, 5008, 508 og 208 og de næste år.

Peugeot har også afsløret, at et mål for 2012 er, at den nye Peugeot 208 skal være førende i B-segmentet ved udgangen af årene. Bilen vil få enorm konkurrence fra modellerne som VW Polo, Opel Corsa og Ford Fiesta. Vi glæder os til at teste bilen, når den kommer til Danmark i juni.