1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. 760 hestes lynhurtig Audi S8
0

760 hestes lynhurtig Audi S8

760 hestes lynhurtig Audi S8
0
0

Den nye Audi S8 vejer 2,1 ton og er på størrelse med en færge, og man skulle umiddelbart tro, at den har besvær med at accelerere. Og dog, for bilfabrikanten i Ingolstadt var udmærket klar over, at der skulle en hel del kræfter til for at sætte skub i den, så det blev der gjort noget ved.

Under hjelmen på den 5-meter lange transporter finder vi nemlig en twin-turbo 4.0-liters V8 med 520 hestekræfter og et drejningsmoment på 650 Nm. Uden oppakning lyder de officielle tal på, at S8’eren kan accelerere fra 0-100 km/t på lige over fire sekunder, og det skyldes til dels motoren samt en 8-trins automatgearkasse, som sender kræfterne ud til alle fire hjul. Det er i og for sig hurtigt nok og sætter da de fleste nye biler til værks i lyskrydsene, men man kan vel aldrig få nok hestekræfter.

Læs også:  Audi Q8: Ny opdatering til flagskibet i Q-familien

I hvert fald ikke hvis man hiver fat i gutterne hos tyske MTM, hvis motto er ”Sportlich, Super, Souverän” og kan opsummeres til, at de siden 1990 har tunet en række vilde biler. På listen finder vi blandt andet en hel del Audi-, Lamborghini-, Porsche- såvel som Bentley-modeller, og i forbindelse med deres særprægede tuningoptions har de også sat sit præg på den nye Audi S8. Navnet på den modificerede udgave er Audi MTM S8 Talladega, og den er vild.

Den twin-turbo 4.0-liters V8-motor har fået et performanceboost og lander såvel på 760 hestekræfter og et drejningsmoment på 945 Nm, og det betyder altså en acceleration fra 0-100 km/t på under 3,5 sekunder. 0-200 km/t er klaret på lige omkring 10 sekunder, og så er den begrænset til en topfart på 325 km/t. For at demonstrere dette monstrum har vi fundet en video frem, hvor den nye MTM S8 Talladega accelererer fra 0-280 km/t.

Læs også:  Mangler du opbevaringsplads i den lille garage? Skab mere via smart møblering

Nerverne sidder med garanti uden på tøjet, i det chaufføren inden for de første 21 sekunder rammer 280 km/t og så småt slipper gassen igen. Prisen for dette monstrum? Jo, den originale version af S8’eren ligger på lige godt 820.000 danske kroner, imens den opgraderede MTM-udgave ender på 1.400.000 danske kroner. En mindre detalje er så, at det er uden danske afgifter.