
Sæsonen for sommerdæk er ikke langt væk, og for nogle betyder det også, at det er tid til at købe helt nye dæk. I den forbindelse er årets store test af sommerdæk foretaget af FDM og en række Europæiske bilklubber. Sommerdæk er generelt i høj grad anbefalet frem for helårsdæk, da de er bedre designet til halvårets vej- og vejrforhold, men selv inde for kategorien sommerdæk er der stor forskel på deres effekt. Testen afslører store variationer i både bremselængde og dækkenes levetid, hvilket kan gøre det nemmere som forbruger at tage en beslutning.
Bremselængden er en af de vigtigste parametre for sikkerheden på vejene. I årets test af 18 sommerdæk i størrelsen 18 tommer, blev der målt en markant forskel på, hvor hurtigt bilerne kunne stoppe på våd vej.
Det bedste dæk i testen kunne bremse fra 80 km/t på kun 28,4 meter, mens det dårligste dæk først stod stille efter 45,1 meter. Det svarer til, at bilen med det dårligste dæk stadig kørte 49 km/t, da bilen med det bedste dæk var bremset helt op. Det understreger, hvor afgørende dækvalget er for trafiksikkerheden.
FDMs biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen, anbefaler derfor, at bilister ikke udelukkende vælger dæk ud fra pris:
”I det store bilbudget udgør forskellen i priserne på billige og dyre dæk en forsvindende lille del, og man bør derfor ikke gå på kompromis med sikkerheden, når det handler om dæk. Husk på, at de fire dæk er den eneste kontakt mellem bilen og vejbanen, når man skal styre og bremse.”
De fleste af os kender nok følelsen af fortrydelse, når man har købt noget billigt, og det så holder op med at virke hurtigere end forventet. Denne problematik gør sig blandt andet gældende når det kommer til elektronik, møbler og tøj. Den gennemsnitlige person lægger måske ikke mærke til det, men dette problem eksisterer også, når det kommer til bildæk.
En af de store udfordringer ved dæk er, at deres ydeevne ændrer sig, efterhånden som de bliver slidt. Tidligere har bilister kun haft mulighed for at vurdere dækkets egenskaber, når det er nyt, men de nye EU-regler betyder, at dæk nu også skal testes som næsten nedslidte.
Formålet med de nye regler er at sikre, at dæk bevarer deres vejgreb og sikkerhedsegenskaber gennem hele deres levetid. Dermed bliver producenterne nødt til at udvikle dæk, der ikke blot klarer sig godt i fabrikstests, men også yder optimalt efter tusindvis af kilometer på vejene.
Ud over forskelle i bremselængde viste FDMs test også store variationer i dækkenes levetid. Det mest slidstærke dæk holdt 71.000 km, før det nåede den lovlige minimumsgrænse på 1,6 mm, mens det mindst slidstærke dæk kun klarede 34.000 km.
Den store forskel betyder, at nogle dæk skal udskiftes dobbelt så ofte som andre. Derfor er det ikke kun sikkerheden, men også økonomien, der bør spille en rolle i valget af dæk.
For at sikre bedst mulig sikkerhed og holdbarhed anbefaler FDM følgende:
De nye EU-regler vil forhåbentligt gøre det lettere for bilister at vælge dæk, der ikke blot yder godt, når de er nye, men også bevarer deres egenskaber over tid. Det forventes, at markedet vil bevæge sig mod mere holdbare og sikre dæk, hvilket vil reducere antallet af farlige situationer på vejene.
Læs og se resultaterne fra dæktesten på FDM’s hjemmeside.