1. Home
  2. Bilnyheder
  3. GT model af Renault Clio
0

GT model af Renault Clio

GT model af Renault Clio
0
0

Renault udvider Clio modeludvalget, da en 120 hestes variant med EDC-gearkassen og ekstra udstyr fremadrettet vil kunne findes under betegnelsen ”GT”.

GT-modellen vil både blive solgt som hatchback- og stationcarmodel, og målgruppen er kunderne som ønsker et mere sportsligt design, men ikke ønsker den lille racer, Clio R.S..

Clio GT 120 EDC er det fulde navn, og udvendigt finder man en ny frontkofanger med integreret LED-lygter, en speciel bagkofanger, dobbelte udstødningsrør, 17” GT alufælge, spoileren fra Clio R.S. og diverse andre lækkerier.

Køreoplevelsen fortæller Renault afspejler det mere sporty design, hvilket er gjort med et sport chassis, R.S. Drive, GT-sæder og aluminiumspedaler. De forreste fjedre og støddæmpere er hhv. 40 % og 30 % stivere end den almindelige Clio.
R.S. Drive funktionen giver mulighed for opsætning af styretøjet, speederaggressivitet samt gearskift.

Læs også:  Audi Q8: Ny opdatering til flagskibet i Q-familien

Clio GT 120 EDC vil fra standard være udstyret med det smarte R-Link multimediesystem.

Motoren er den nye turboladet 1,2 liters med 120 hestekræfter og 190 Nm, som er koblet til den nyudviklet sekstrins dobbeltkoblingsgearkasse, EDC. Den blandede brændstoføkonomi er angivet til 19,2 km/l og CO2-udledningen 120 g/km.

tags: