Ny BMW 7-serie lækket før tid

9. juni 2015
|
Bilmærker, BMW

BMW offentliggør sin nye 7-serie i morgen, onsdag d.10 juni, men ”desværre” er detaljer og et par billeder allerede blevet lækket.

Offentliggørelsen skete ved en fejl, da man på BMW.at (BMWs østrigske hjemmeside) lancerede konfiguratoren for 7-serien før tid – og i den forbindelse blev billederne offentliggjort. BimmerToday var hurtige til at tage skærmbilleder af billederne og data, og derfor kan vi nu gengive dem.

Den nye BMW 7-serie kommer til Danmark i oktober, og der kan vælges mellem tre motorer:

  • 740i med 326 hk
  • 750i V8 med biturbo med firehjulstræk og 450 hk
  • 730d er en sekscylindret diesel med 265 hk

Senere forventer vi også der kommer en efterfølger til 760Li V12’eren.

Ekstraudstyret vil bl.a. inkludere automatisk parkering og ikke mindst et nyt førerassistent system, der gør det muligt, at bilen kan køre af sig selv!

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik