ABT er et tysk tuningsfirma som blev startet tilbage i 1967, og tilbyder i dag tuning samt styling af Skoda, VW, SEAT og Audi.
Det er specielt Audi-tuning som har skaffet dem opmærksomhed, og nu har de deres tuningsprogram af den mindste Audi crossover klar, Q3’eren.
Mulighederne for tuning af motoren gælder for folk med en 2.0 TDI med 174 hk, som kan forøges til 203 hk. Derudover kan den 2.0 TFSI benzinmotors ydelse hæves til hele 267 hk, mens den har en standard ydelse på 208 hk.
Udover en motoropgradering tilbyder ABT også andre større hjul fra 18’’ til 21’’. Et specielt bodykit med bl.a. en ny kølergrill, kofanger, sideskørter, tag spoiler og fire udstødningsrør er en del af pakken.
Se billederne af en Audi Q3 efter ABT har haft den i garagen forneden.