1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Audi viser den faceliftede R8 – Video
0

Audi viser den faceliftede R8 – Video

Audi viser den faceliftede R8 – Video
0
0

Audi har nu offentliggjort den faceliftede model af R8’eren, som vil få verdenspremiere ved Paris Motor Show til september.

Den nye Audi R8 har både fået mindre kosmetiske ændringer indeni og udenpå samt en opdatering af drivlinjen.

Det betyder 2013-modellen vil have nye LED-lygter som standard på alle modellerne. Derudover er der også en ny sekspunkts grill med kromindfatning på V10-modellen, en ny kofanger med luftindtag osv.
Bagfra kan den kendes på samme nye LED-lygter, et nyt R8-logo, en anden diffuser og to nye udstødningsrør.

Har droppet den sekventielle R-tronic!

Ang. drivlinjen er vigtigste nyhed, at Audi har droppet den sekventielle 6-trins R-tronic gearkasse, og man vil i stedet møde en 7-trins S-tronic dobbeltkoblingsgearkasse!
Det betyder den mindste 4.2 liters V8 med 430 heste og 430 Nm klarer 0-100 km/t på 4,3 sekunder, mens topfarten er sat til 300 km/t.

Læs også:  Indvirkningen af din kreditværdighed på bilforsikringspriser

Den største model er udstyret med en V10 5.2 liters med 525 heste og 530 Nm, hvilket betyder 0-100 km/t tager 3,6 sekunder mens topfarten lyder på 314 km/t.

Topmodellen bliver R8 V10 Plus som har en yderligere optimeret 5.2 liters V10 motor med 550 hk og 540 Nm v. 6.500 omdr/min. Dermed er accelerationstiden fra 0-100 km/t kun 3,5 sekunder, mens topfarten er 317 km/t. Vælger man en manuel gearkasse tager accelerationen 0,3 sekunder yderligere.
Audi R8 V10 Plus har dog også specielle støddæmpere, frontaksel og magnetic ride adaptive.

Udseendemæssigt kan man specielt kende R8 V10 Plus på den ekstra carbonpakke, større udstødning i sort.

Udover at have gjort den nye Audi R8 mere effektiv som racermaskine, så hjælper den 7-trins S-tronic også på miljøet, da CO2-udledningen er faldet med op til 22 g/km!

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

Ligesom alle andre nye biler, så handler Audi R8 dog også om at nedbringe vægten. Her er der bl.a. rodet med bremserne, hvor man finder et nyt såkaldt ”Wave design” for bremseskiverne, hvilket reducerer vægten med 2 kilo i alt. Lettere skålsæder, mindre brug af lydisolerende materialer, specielt lette aluhjul, nye chassis forbedringer inkl. de standard keramiske bremser har reduceret vægten med 10 kg til 1.570 kg i alt.

Salget af den nye Audi R8 forventes at starte fra første kvartal af 2013. Derudover forventes der også at blive offentliggjort en elektrisk model af R8.

.

tags: