1. Home
  2. Bilnyheder
  3. B-klassen – den nye Kloge-Åge på villavejen

B-klassen – den nye Kloge-Åge på villavejen

B-klassen – den nye Kloge-Åge på villavejen
0
0

Den kommende B-klasse har meget til fælles med det forældresegment, den appellerer til: Den er lidt blødere i kanterne, meget klogere og ret bevidst om økonomien

Helt ærligt. Mercedes’ B-klasse er suverænt den kedeligste bil, Mercedes har til salg. Den er ikke specielt dynamisk, faktisk er den nærmest kedelig, og den har lige så lidt appel som et daggammelt studenterbrød, der har svedt hele dagen i vinduet i din lokale bager. Alligevel har man ironisk nok insisteret på at kalde bilen for en Sports Tourer. Kun få ting er mindre sande, og det er næppe et tilfælde, at B-klassen er den eneste personbil, der ikke fås som AMG-model. Det er de måske også klar over i hovedkvarteret i Stuttgart, og derfor er der nu også en nyere udgave på vej.

Den ser mere dynamisk ud end sin forgænger, er mere dynamisk på vejen, samtidig med at den giver mere komfort. Desuden får interiøret også en større overhaling, så den nu følger sine søstermodeller med et af de mest interessante og flotte kabineløsninger, der er tilgængelig overhovedet i øjeblikket.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Og nu er bilen “mere praktisk end nogensinde og mere chic end nogensinde”, som de selv siger. Ja, godt nok er bilen blevet noget blødere og mere harmonisk at se på, med en lidt lavere taglinie og – naturligvis – flere LED-detaljer som standard. Men bilerne bliver også en hel del klogere fremefter.

Tal til din Mercedes

Blandt andet får B-klassen nu adgang til en del flere muligheder som vi normalt kun kender fra de dyrere modeller. Massage og klimakontrol i sæderne, og et anlæg, som lytter, når man siger Hey Mercedes, og derefter er bilen klar til at gøre, som du ønsker inden for rimelighedens grænser. Systemet bruges også sammen med med Mercedes’ nye intelligente MBUX-service. MBUX tillærer sig løbende, hvad føreren sandsynligvis vil gøre eller ønske.

Hvis han eller hun kører til og fra job inden for et bestemt mønster, og har brug for at ringe til en bestemt person, så vil destinationen og det aktuelle telefonnummer ligge først i menuen. Gennem Car-to-X systemet får bilen også informationer fra andre Mercedes-biler i nærheden og kan advare ved ulykker, udrykningskøretøjer eller pludselige stop længere fremme i trafikken. Alt er koblet til den unikke person.

Læs også:  Så høje er fartbøderne

Når bilen skifter fører, tilpasser alt fra belysning og sædeindstillinger til temperatur og navigationsfavoritter. Og på samme måde som mobiltelefonen eller computeren opdateres systemet løbende med nye funktioner, uden brugere behøver besøge et værksted eller foretage manuelle installationer.

Det vil altså være et væsentligt argument for at købe bilen.

Sikkerheden følger med

Det samme er muligheden for at få bilen med en række assistancesystemer, der ellers er kendt fra S-klassen. For første gang vil B-klassen kunne køre semi-automatisk i visse situationer. Men nye kameraer og radarer registrerer bilen trafikken op til 500 meter foran dig, og dermed vil bilen i samarbejde med GPS’en kunne forudsige skarpe hjørner, rundkørsler eller helleanlæg. Det skal vi dog ikke regne med som standard.

Helt lavpraktisk er bilen også opgraderet: I kabinen bliver der mulighed for bagsædet, som kan rykkes frem og tilbage med 14 cm. afhængigt af om man prioriterer benplads eller bagage  – det bliver dog først en mulighed senere i 2019. Bagagerummet får som standard 455 l. plads og op til 705 l. med sæderne helt fremme og det svarer godt nok nogenlunde til den version, der kører rundt nu, men pladsen skulle være indrettet mere effektivt.

Læs også:  Bilpleje: Sådan bevarer du din bils udstråling

B-klassen kommer til salg med fem forskellige motorer. Tre diesel som har mellem 116 og 190 hk og to benzinere med hhv. 136 og 163 hk. Salgsstart for den nye B-klasse er 3. december 2018, med levering fra februar 2019.