1. Home
  2. Baggrund
  3. BBC bekræfter: Chris Evans er ny vært på Top Gear
9

BBC bekræfter: Chris Evans er ny vært på Top Gear

BBC bekræfter: Chris Evans er ny vært på Top Gear
0
9

Når den nye sæson af Top Gear ruller over skærmen i starten af 2016, bliver det blandt andet med Chris Evans som vært. Det gamle team er udryddet, og nye folk tager i stedet over.

OPDATERES: Chris Evans er ny vært på Top Gear. Det har BBC netop bekræftet overfor alle medier verden over. Tim David, CEO på BBC Worldwide, udtaler således:

Det er fantastiske nyheder for Top Gear-fans verden over, at så dygtig en vært som Chris vil være i spidsen af Top Gear-brandet fremadrettet

Navnet lyder sikkert bekendt i mange ører, og Chris Evans har da også tidligere været med i programmet, i det han er kæmpe bilentusiast og også kæmpe fan af Top Gear-programmet. Andre Top Gear-fans husker sikkert afsnittet for et par år siden, hvor James May besøgte Chris Evans og hans garage, hvor May blandt andet fik lov til at køre en lang tur i den enormt dyre og specielle Ferrari 250 California.

Læs også:  Slip hænderne fra rattet, når du cruiser på motorvejen med Ford BlueCruise

Således udtaler Chris Evans, nu vært på Top Gear:

Jeg lover, at jeg vil gøre alt for at køre showet videre i samme stil som før og respektere “Top Gear”

Og det er en nydelig melding at få, eftersom mange fans formentlig har fulgt med Top Gear-teamet gennem 22 sæsoner alene på det grundlag, at de tre gutter i teamet bare kan et eller andet. “Kunne” rettere sagt, for det gamle team bestående af Jeremy Clarkson, James May og Richard Hammond splittedes op for et par måneder siden efter et kontrovers mellem Clarkson og en af producerne.

Chris Evans har underskrevet en kontrakt, der forløber over tre år, og vi er spændte på at se, hvilken retning det går i. Evans er 49 år gammel og har en lang karriere bag sig. Blandt andet har han været radiovært på nogle af de største radioprogrammer, og så kører hans eget talkshow på Radio2 også. Derudover har han været med i en række tv-programmer herunder Top Gear.

Læs også:  BMW M5: Nu med M Hybrid-drivlinje og 727 hestekræfter

Tilmed bekræftes det fra BBC, at optagelserne til sæson 23 af Top Gear starter i løbet af de næste par uger, før sæsonen ruller over skærmen i starten af 2016.