BMW Alpina 5-serie Biturbo Touring

6. marts 2011
|
Bilmærker, BMW

Det tyske tuningsfirma Alpina som er specialister i BMW har en 5-serie klar med 507 hk, hvilket bør kunne erstatte den udgående M5 til fulde.

Motoren er en 4,4 liters V8 med biturbo, hvilket er den samme som i BMW 550i, men Alpina har selvfølgelig hævet ydelsen op til 507 hk ved 5.500 omdrejninger i minuttet. Drejningsmomentet er også oppe på 700 ved 3.000-4.750 o/min.

Gearkassen er en 8-trins SWITCH-TRONIC udviklet af ZF, og er med til at sikre den hurtige accelerationstid fra 0-100 km/t på sølle 4,7 sekunder, mens at topfarten er oppe på 307 km/t.

Brændstofforbruget er aldrig noget at råbe hurra for ved biler som denne, selvom km/l kun  er lige under 10, og CO2 emissionen på 225 g/km.

BMW Alpina 5-serie Biturbo Touring indvendig

Det er ikke bare motoren som er ændret. Kabinen har blandt andet fået sportssæder, skørtesæt og 20’’ alufælge.

Prisen er endnu ikke offentliggjort, men vi regner med at den bliver mellem 2,3-2,6 millioner kr. på danske plader.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group