BMW bekræfter M5-model med dieselmotor

18. august 2011
|
Bilmærker, BMW

For 6 dage siden fortalte vi om rygtet, at der var en mulig BMW M5 på vej med dieselmotor. – Det rygte har BMW nu bekræftet!

Som vi dog også skrev, så vil diesel-modellen med høj sandsynlighed ikke blive udstyret med M-logoet, selvom det er M-afdelingen der udvikler den.

Pga. dieselmotorens høje moment vil den også være udstyret med firehjulstræk, hvilket rygtet også lød på i første omgang.

Navnet på modellen er endnu ikke fastlagt, men der er flere forskellige gode forslag, hvor nogle af dem er:

BMW 550d xDrive M

BMW 550dM

BMW 550dXM

Motoren i den nye BMW M5 diesel bliver en 3,0 liters turbomotor, som vil yde 400 hk! – Faktisk er den udstyret med hele tre turboer!

Den mindste turbo hjælper med en behagelig start, mens de to større træder til, når der virkelig skal ske noget.

Udover brugen af motoren i BMW M5 diesel, så vil den også blive brugt i de større SUV-modeller som X5 og X6.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group