1. Home
  2. Bilmærker
  3. Alfa Romeo
  4. Danmarkspremiere på ny Alfa Romeo Giulia
0

Danmarkspremiere på ny Alfa Romeo Giulia

Danmarkspremiere på ny Alfa Romeo Giulia
0
0

Søndag d.4 september er der dansk premiere på den nye Alfa Romeo Giulia.

Begejstringen for den nye italiener har været stor iblandt alverdens motorjournalister, og nu kan du altså prøve den. Alfa selv betegner Giulia som ægte italiensk design forenet med teknologi og dynamiske på et niveau, som Alfa Romeo mestrer i særklasse.

Blandt alle de billanceringer, vi har haft inden for de sidste par år, er den nye Giulia nok en af dem, vi har glædet os allermest til at præsentere for danskerne. Vi mener i al beskedenhed, at vores italienske designere og ingeniører har skabt en bil, som på én og samme tid er tro mod historien og viser vejen for fremtidens Alfa Romeo. På den måde appellerer den både til nuværende og nye fans. Derfor er vores forhandlere også meget spændte på premiereweekenden og glæder sig til at præsentere Giulia og give kunderne en helt speciel køreoplevelse, siger Steffen Holm, pressechef i FCA Denmark A/S.

Alfa_Romeo-Giulia-2016-1600-23

I første omgang kan Giulia opleves med en spritny 2,2 liters dieselmotor fremstillet i aluminium og udstyret med balanceaksler. Motoren yder hhv. 150 eller 180 hk og leveres med en sekstrins manuel gearkasse til den 150 hestes variant, mens de 180 hypper er koblet sammen med en ottetrins automatisk. Senere vil en ny 2-liters benzinmotor med 200 hk og ottetrins automatgear også blive tilføjet modeludvalget.

Læs også:  9 tips til at køre sikkert og lovligt på de tyske veje

Den mindste 150 hestes dieselmotor er fra 0-100 km/t på 8,4 sekunder med en topfart på 220 km/t. Imponerende…

Topmodellen er Quadfrifoglio modellen, der har endnu mere udstyr, teknologi og en 2,9 liters V6 motor med bi-turbo. Ydelsen er 510 hk og tophastigheden lyder på ekstreme 307 km/t. Det er dermed den hurtigste standard Alfa nogensinde.

Uanset modelvalg lover Alfa dog en bil, der er indbegrebet af fabrikkens nye motor: ”La meccanica delle emozioni” eller ”mekanik med følelser”. Ved Giulia er dette karakteristisk ved den lave vægt, 50/50 vægtfordeling, unikke tekniske løsninger, innovative motorer, italiensk design og baghjulstræk. Med den 150 hests dieselmotor er vægten blot 1.374 kilo.

2016-AlfaRomeoGiulia-03

Imponerende udstyr og skarp pris

Standardudstyret omfatter bl.a. 16” alufælge, to-zoners klimaanlæg, regn- og lyssensor, fartpilot, tågeforlygter, læderrat med startknap, en 3,5” farveskærm i instrumenterne, Alfa DNA system, et 6,5” infotainmentsystem, Bluetooth, otte højtalere, kardanaksel i kulfiber og meget andet.

Læs også:  Valg af Bilmåtter og Sædeovertræk til Bilen: Hvorfor Er De Vigtige?

2016-AlfaRomeoGiulia-07

Udstyrsniveauet over, Super, byder på indtræk i dellæder, dørlister i aluminium, mulighed for to-farvet instrumentbord samt dobbelt udstødning. Topudstyret Q(uadrifoglio) har 19” alufælge, sortlakerede bremsekalibre, xenon forlygter, 2x dobbelt udstødning, parkeringssensor for og bag, keyless go med rød startknap på rattet, el-indklapbare spejle, bakkamera, læder/alcantara sportssæder, 7” skærm i instrumenterne, kulfiber-indsats på instrumentbordet, hækspoiler i kulfiber, Alfa DNA med Race funktion, Alfa Active suspension, tag og motorhjelm i kulfiber samt meget andet.

Prisen for Alfa Romeo Giulia starter ved 475.000 mens topmodellen Quadrifoglio koster 1.395.000 kr.

2016-AlfaRomeoGiulia-08