1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Den nye BMW 4-serie Coupé
0

Den nye BMW 4-serie Coupé

Den nye BMW 4-serie Coupé
0
0

De første billeder af den nye BMW 4-serie er nu sluppet ud, og den er afløseren til 3-serie coupé og cabriolet.

Vi så første gang den nye BMW 4-serie ved Detroit Motor Show tidligere i år, hvor BMW viste modellen som koncept. 4-serien er BMWs nye konkurrent til Audi A5 og Mercedes C-klasse coupé.
Hvis man skal tro BMW står deres nye 4-serie coupé dog stærkt, da de fortæller den er blandt deres mest sporty biler. Dette skyldes bl.a. optimerede fjedre, støddæmpere o.a. ift. bilens smidighed, mens BMW yderligere hævder en vægtfordeling på 50/50!

Selvom navnet er ændret fra 3 til 4, vil 4-serien stadig være baseret på en 3’er, hvilket selvfølgelig også kan ses på designet. Inde i kabinen går langt de fleste af detaljerne også igen fra den mere familieorienterede 3-serie.

Læs også:  Ny version af Mercedes-AMG GT: til både vej og bane

BMW har endnu ikke udsendt en pressemeddelelse, hvorfor vi ikke har mange informationer, men det rygtes 4-serie Coupé er 26mm længere, 43mm bredere, har en 50mm længere akselafstand og er 16mm lavere end den gamle model.
Udover tyngdepunktet er reduceret 500mm, har BMW også reduceret vægten, således en 420d er 30 kilo lettere ift. den gamle 320d med sekstrins manuel gearkasse.

Ligesom vi kender det fra 3-serien, vil man kunne tilpasse sin 4-serie, hvis man tilkøber en af de tre designlinjer: Sport, Luxury eller Modern Line.

3-serie motorudvalg

Det europæiske motorudvalg vil inkludere den 184 hestes 420d, som kan køre omkring 21,5 km/l med den ottetrins automatgearkasse! 428i vil også stadig have 245 hk, mens topmodellen er 435i med en 3,0 liters twin-turbo seksrækket enhed som har 306 heste, hvilket får den fra 0-100 km/t på 5,1 sekunder.

Læs også:  Tre familievenlige elbiler du kan finde hos Biltorvet

Senere vil BMW også tilføje 420i, 430d og 435d til modeludvalget, hvoraf sidstnævnte kun vil kunne erhverves med firehjulstræk.

Alle gearkasserne kan kombineres med enten en sekstrins manuel gearkasse eller ottetrins automatisk. De to benzinmotorer vil også blive tilbudt med xDrive-firehjulstræk systemet.

Til næste år forventes en M4 coupé med en voldsomt tunet 3,0 liters sekstrækket benzinmotor med dobbelt turbolader, hvor ydelsen vil være omkring 440 hestekræfter.

Verdenspremieren for den nye 4-serie Coupé vil finde sted ved Frankfurt Motor Show til efteråret. De danske priser offentliggøres ligeledes i efteråret.

tags: