Chevrolet har endelig offentliggjort den nye Corvette C7 Z06 ved Detroit Auto Show, og her på Bilsektionen synes vi bestemt det ser vellykket ud.
Billedet du ser foroven er dog af den mere hårdtpumpede Stingray C7 R-model.
Hos Chevrolet er man dog også selvsikre på den nye Corvette, og det fortælles Z07 med performance pakken er hurtigere på bane end 2013-modellen af Corvette ZR1. Performance-pakken inkluderer et aerodynamisk pakke, Michelin Pilot Super Sport Cup dæk og Brembo carbon keramiske bremser. Ved brug af denne pakke fortælles det, at man har opnået nogle af de hurtigste omgangstider med en Corvette nogensinde!
Den anden store nyhed er, at Z06 nu tilbydes med kompressormotor, aftageligt tag og shift-paddles til den ottetrins automatiske gearkasse – bare rolig, man kan stadig beholde manuelt gear. Specielt med det nye elektroniske spærredifferentiale (eLSD) bør der være lagt op til sjov med den manuelle gearkasse.
Med 625 hestekræfter og 861 newtonmenter fra den spritnye 6.2 liters V8-kompressormotor bør der være kræfter nok. Hos General Motors har man dog også valgt at tænke lidt på miljøet, hvorfor motoren har cylinderfrakobling. Gearkassen er enten en ottetrins automatisk med paddle-shift eller en syvtrins manuel, og vi er ikke i tvivl om, hvilken vi ville vælge…
Corvette blærer sig dog med, at den ottetrins automatgearkasse er op til 800-dele af et sekund hurtigere end dobbeltkoblingsgearkassen i Porsche 911, PDK.
Kabinen vil værre prydet med aluminium og kulfiber, og hvis man vil have frisk luft, så kan man blot nu fjerne en del af taget.
I billedserien her vil du også kunne se den nye Corvette Stingray C7 R, som ser noget mere voldsom ud – det er også den du kan se øverst.
Der er endnu ingen data om accelerationstid eller topfart, men det forventes Z06 vil lande hos forhandlerne i USA fra starten af 2015.