I september-udgaven kiggede vi nærmere på et udvalg af cabrioleter til højst en halv million kroner. I denne udgave halverer vi købesummen og har fundet to eksempler, som du kan ende bag rattet af for en kvart af de store.
Færdes man i de cafésmarter miljøer vil Citroën DS3 og Fiat 500 være letgenkendelige størrelser. Italieneren har været med os i dens hatchback-cabriolet form siden 2009 mens DS3’eren, der i sin tilgang til cabriolet-oplevelsen er identisk Fiat’en, er ny på markedet fra i sommers. Så hvad får man egentlig for sine 250.000 kroner?
Citröenen er den større bil, omend fortsat kun tilgængelig med to døre og pengene rækker ikke helt så langt her. Der kan handles en 1-liters, trecylindret motor med 82 hestekræfter og dertil Style-udstyr, der omfatter 16 tommers alufælge, aircondition, elspejle, elruder, læderrat og varme i forsæderne. Fiat’en er små 10.000 kroner billigere med en 0.9-liters, turboladet tocylindret motor med 85 hestekræfter. Standardudstyret omfatter 16 tommers alufælge, BlueTooth telefoni, aircondition, elruder for, elspejle, tonede bagruder, læderrat og sportssæder i dellæder.
Vi har tidligere rost DS3 for dens velkørende og komfortable natur, men i mindste motorudgaven syntes filmen at være knækket. Ikke at motoren i sig selv fejler noget. Det er en 1.2-liters bandit, der deler en god portion af teknikken med Fords turboladede EcoBoost-motor, der efterhånden har fundet hjem i alt fra Fiesta til Mondeo, men i DS3, C3 og Peugeot 208 er den altså turboløs. Der er arbejdet godt med både økonomi og vibrationsfrihed og det er lykkedes for de franske ingeniører at skabe en trecylindret motor, der har smidig gang og dæmpet lydniveau som en med fire propper. Kræfterne er givetvis begrænsede men der er overraskende gode mængder moment tilgængeligt ved lave omdrejninger, volumen taget i betragtning. Så langt så godt. En 1.2-liters sag er selvsagt noget lettere end de 1.6-liters benzin- og dieselmotorer som Citroën har vane for at proppe i DS3’eren og resultatet burde være til at føle.
Efter et par kilometer erfarer man, at det stik modsatte er tilfældet. DS3’erens ellers glimrende styretøj er blevet småhysterisk med alt for let vandring og en præcision der ikke ville være utjent i den originale Citroën DS. Plussiden er, at den knap og nap lever op til de brændstoføkonomiske forhåbninger som Citroën stiller køberne i udsigt. Man fristes til at tro, at motoren er blevet fundet på koncernhylden og dumpet i bilen, uden videre kalibrering af affjedring af styretøj. Med 1.2-liters motoren for, er Citroën DS3 ikke længere den mest komfortable bil i klassen. Især ved lave hastigheder mangler den evnen til at absorbere vejens ujævnheder og det bliver hurtigt en trættende affære at bevæge sig rundt i byen.
Ikke at det er meget behageligere i Fiat’en. 500 har en notorisk ringe affjedringskomfort og den halvåbne udgave er ingen undtagelse. Alligevel er den i Citroëns selskab den mest magelige og overraskende nok den mest velkørende. Havde DS3’eren haft en gængs dieselmotor under hjelmen havde den uden problemer gjort kål på Fiat’en, der mest sit høje tyngdepunkt og svage styretøj aldrig rigtigt udfordrer dynamisk. Næ, 500C vinder point på motoren, der med sin fjollede kraftlevering og herlige lyd altid sørger for højt humør hvad end taget er oppe eller ej. Det er ingen overdrivelse at sige, at der ikke findes en motor som Fiats prisvindende TwinAir på markedet. Ulempen er, at hvis du skal i nærheden af de officielle økonomiske tal er du tvunget til at drøne rundt med ECO-knappen til. Det gør mildest talt bilen dødssyg og du når sjældent mere end 18 km/l.
Pladsmæssigt og bagagerumsmæssigt er der ikke mellem det, til trods for Citroëns overlegne størrelse. I sidst ende er bagsædepassagerer bedst tjent med kortere ture og med taget nede er der stiv kuling på bagerste række.
Vi synes:
Det er tæt løb, men i til syvende og sidst trækker Fiat 500 i front. Motor, affjedringskomfort og udstyrsniveau er alle en kende bedre end hos Citröenen, der er sluppet ganske uheldigt fra mødet med den lette motor.