1. Home
  2. Bilnyheder
  3. El-bil fra Jaguar er Årets Bil i Tyskland

El-bil fra Jaguar er Årets Bil i Tyskland

El-bil fra Jaguar er Årets Bil i Tyskland
0
0
Foto: Årets Bil 2019, Lars Krogsgaard

Foran 58 konkurrerende biler har Jaguar I-Pace vundet som Årets Bil i Tyskland. Det blev bilens køredynamik, ydelse og stil, som afgjorde sagen

Mens der stadig er spænding om, hvilken bil, der vinder titlen som Årets Bil i Danmark 2019, er den sag afgjort i Tyskland. Det blev nemlig Jaguar I-Pace, som i konkurrence med ikke færre end 58 andre biler blev motorjournalisternes førstevalg.

Det er første gang at prisen German Car Of the Year bliver holdt i Tyskland, og bag kåringen står 12 tyske ekspertjournalister, som især hæftede sig ved bilens køredynamik, design og stil.

Jens Meiners, jurymedlem for German Car of The Year og juryens talsperson, siger:

»Jaguar I-Pace er ikke bare den første premiumelektriske bil fra en etableret producent. Den gør også kompromisløs brug af fordelene af arkitekturen i en elektrisk bil.  Ydelsen er imponerende og designet og de praktiske funktioner, designet og de praktiske funktionerne er helt unikke, og det er derfor I-Pace til slut blev vinderen trods stærk konkurrence.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Dermed sejrede bilen foran andre biler i finalefeltet, som var Audi A6, Peugeot 508, brintbilen Hyundai Nexo og VW Touareg.

Foran konkurenterne

Desuden sikrer bilen sig ud over opmærksomheden også et markant forspring rent salgsmæssigt, for både Audi og Mercedes er i 2019 klar med deres bud på en elbil i premiumsegmentet – omend de mulighvis kan blive dyrere end de ca. 760.000 kr. som den mindste og ellers veludstyrede model fås fra i Danmark.

Jaguaren har da også imponerende specifikationer: 400 hk, 698 Nm, 0-100 km/t på 4,8 sek. og en topfart på 200 km/t, som måske ikke batter det helt store i fartglade Tyskland, men som rækker riiiigeligt i Danmark.

Foto: Årets Bil 2019, Lars Krogsgaard

Juryen bag kåringen vurderede blandt andet design, ydelse, køreoplevelse, og havde også bilen med på bane. Det var noget af det samme, som mange i den tilsvarende danske jury, som Bilsektionen også er en del af, også fokusrede på, da vi havde mulighed for at prøve den i starten af  oktober, da vi udvalgte årets fem finalister til Årets Bil i Danmark 2019.

Læs også:  Tesla lancerer banebrydende autonome køretøjer ved "We, Robot" event

Efter at have modtaget prisen sagde Prof. Dr. Ralf Speth, Jaguar Land Rover CEO:

»Vi er ekstremt stolte over at modtage denne hæder fra de tyske medier med vores første helt elektriske bil, Jaguar I-Pace. At få den i et land med så mange indenlands premiummærker betyder meget.«

Også i Danmark er der glæde over den tyske pris

»Jeg synes det er fantastisk, at I-Pace er valgt til Årets Bil i Tyskland. Det understreger jo, at finalepladsen i Årets Bil i Danmark ikke er et lucky punch – men derimod fuldt fortjent. Om den vinder titlen – det må tiden vise”, siger Jaguar Land Rovers Skandinaviske pressechef Søren Hyltoft.

Foto: Årets Bil 2019, Lars Krogsgaard