Volkswagen Danmark tøver ikke med at tage den nye eldrevne up! til Danmark – den kommer i løbet af efteråret!
Den nye VW e-up! bliver den store tyske bilproducents første serieproducere eldrevne model, og er kun den første i rækken… Volkswagen fortæller e-up! ”er den første i det, der skal blive til en række af serieproducerede el-drevne modeller fra mærket”.
E-up! kan klare 150 kilometer på et fuldt batteri, mens man kan lade 80 % af batteriets kapacitet på 30 minutter. Batteriet har en kapacitet på 18,7 kWh, og vægten på e-up! er 1.185 kilo. Motoren yder 82 hk og 210 Nm, hvilket leveres fra 0 omdrejninger i minuttet. Accelerationen er ikke skelsættende men pæn fra 0-100 km/t på 14 sekunder, mens topfarten lyder på 135 km/t.
Combined Charging System…
Som option vil e-up! kunne fås med Combined Chargin System (CCS), hvilket er blevet standardiseret af VW og andre bilfabrikanter. Systemet støtter både veksel- og jævnstrøm, så man kan lade på de fleste ladestationer uanset strømkilde og spændning.
Infrastrukturen med Combo-hurtiglade-stationerne vil være klar ved lanceringen senere på året. Det gør bl.a. 80 % kan lades på kun 20-25 minutter! Der vil også være semi-hurtigladestationer, hvor det tager 50 minutter for en fuld opladning.
Du vil kunne kende e-up! på det specielle LED-kørelys i frontkofangeren, 15” maskin-polerede alufælge og VW-logoer med baggrundsfarve. Aerodynamikken er forbedret med en optimeret front, sideskørter og bund.
Interiøret består af sæder med lysegråt betræk og blå syninger, og specielle læder- og kromdetaljer i interiøret som giver et mere stilrent indtryk.
VW e-up! bliver præsenteret ved biludstilling i Frankfurt til september, og vi vil allerede kunne forvente den introduceret i Danmark fra efteråret!