1. Home
  2. Baggrund
  3. Få leveret varer til bilen
0

Få leveret varer til bilen

Få leveret varer til bilen
0
0

Du har med garanti prøvet at bestille en pakke på internettet, for et par dage senere at måtte ærgre dig over, at den er forsøgt leveret, mens du var på arbejde eller på farten. Volvo er klar med løsningen!

”Roam Delivery” er navnet på et pilotprojekt fra Volvo, der kort sagt går ud på, at man kan få leveret varer til bilen, smart! Og du er ikke engang nødt til at være ved bilen, da man ved hjælp af en digital nøgle bruger bilen som afhentnings- og afleveringssted. Den digitale nøgle ophører med at eksistere, når aflevering/afhentningen har fundet sted.

Med Volvo On Call app’en kan man endda opvarme eller afkøle bilen, således maden eksempelvis ikke bliver dårlige.

Ideen vil gøre hverdagen lettere for de fleste, og pludselig vil de ugentlige smut forbi den lokale fødevarebutik kunne skæres væk, da varerne allerede er i bilen, når du sætter dig bag rattet for at køre hjem.

På verdensplan koster det branchen omkring 1 milliard dollars, at det ikke lykkes at aflevere bestilte varer første gang, så de skal fremsendes igen.

Volvo offentliggjorde pilotprojektet på Mobile World Congress i Barcelona, og teknologien er allerede blevet 100 personer, hvoraf 86 % var enige i, at ”Roam Delivery” er tidsbesparende. Herudover mente 92 % af deltagerne, at det var mere bekvemt at få leveret varer til deres bil end på hjemadressen.

Læs også:  Fuldelektriske køretøjer i Danmarks kommuner: Hvem ligger i spidsen?

Desuden kan det fortælles, at over halvdelen af kunderne som har bestilt online, ikke er hjemme til at modtage de købte produkter ved levering.

Sidste år havde 60 procent af kunderne, der handlede online, problemer med at få deres varer leveret.

Dette er blot én af de mange spændende innovative teknologier, som i øjeblikket testes i bilbranchen.