1. Home
  2. Baggrund
  3. Flere unge køber nye biler
0

Flere unge køber nye biler

Flere unge køber nye biler
0
0

Sidste år kunne BilBasen og analyseinstituttet YouGov fortælle, at unge i stigende grad købte nye biler, hvilket ikke er stoppet i 2012.

Nye tal viser at 35 % af unge i alderen 18-29 år købte deres sidste bil fra ny, hvilket er en stigning på hele 9,3 % i forhold til sidste år.

Morten Heuing som er administrerende direktør hos BilBasen udtaler:

”Der kan være rigtig mange fordele ved at købe ny bil – ikke mindst for førstegangskøbere og de med et begrænset budget. Mulighederne for at købe små smarte benzinøkonomiske biler til få penge bliver hele tiden flere, og det tror jeg, får mange unge til at købe nyt”

”Man skal heller ikke glemme, at mange nye biler leveres i en pakkeløsning, hvor der kan være mange penge at spare på bilforsikringen.”

Det er specielt udgifterne til forsikring, brændstof og drift de unge prøve at spare yderligere på. Hele 47 % af de unge adspurgte svarer at de overvejer at udskifte deres nuværende bil til en mere brændstoføkonomisk/miljørigtig.

Læs også:  Leasing vs. køb: 3 fordele og ulemper

Selvom de fleste unge kører i markedets mindste biler er 83 % af ejerne glade og tilfredse, men 82 % svarer de stadig ikke er i besiddelse af drømmebilen. Igennem de senere år er der sket en markant udvikling i markedet for de mindste biler, hvilket betyder man kan få mindre biler som faktisk kører særdeles godt og samtidig er yderst brændstoføkonomiske.