1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Første 100% elektrisk E-Transit ruller nu af samlebåndet
0

Første 100% elektrisk E-Transit ruller nu af samlebåndet

Første 100% elektrisk E-Transit ruller nu af samlebåndet
0
0

I disse dage ruller de første Ford E-Transit af samlebåndet på fabrikken i Tyrkiet. Med mere end 5.000 ordrer på Fords første fuldelektriske varebil er der godt gang i fabrikken, hvor man i den kommende tid sender varebiler ud til forventningsfulde kunder i hele Europa.

Der er skruet op for produktionen på Fords tyrkiske fabrik i Kocaeli. Allerede inden de første Ford E-Transit var færdigbyggede var der mere end 5.000 bestillinger i ordrebogen. Den store efterspørgsel har betydet, at fabrikken nu bruger al kapacitet på at producere E-Transit for at imødekommende efterspørgslen fra de europæiske kunder.

– Fords Otosan fabrik i Kocaeli er hjertet af Fords Transit produktion i Europa. Vi tager hul på et nyt og elektrisk kapitel, der bygger videre på vores i forvejen stærke partnerskab. Dette er det første skridt i forvandlingen af den tyrkiske fabrik, der kommer til at spille en afgørende rolle i Fords produktion af elektriske varebiler i Europa, siger Hans Schep, general manager, Ford Pro, Ford Europa.

Læs også:  BMW M5: Nu med M Hybrid-drivlinje og 727 hestekræfter

Inden længe kan Ford E-Transit opleves på de europæiske veje og i den forbindelse lanceres Fords verdensomspændende serviceprogram, Ford Pro. Serviceprogrammet tager ikke bare hånd om kunderne i overgangen til en elektrisk fremtid, men vil også gøre hverdagen mere effektiv og produktiv for Fords varebilskunder.

Yderst konkurrencedygtig og designet til maksimal produktivitet
Kunderne kan trygt sætte sig bag rattet i den populære varebil. Ford E-Transit roses for dens avancerede førerassistancesystemer og er allerede belønnet med guld af Euro NCAP, der som anerkendt og uafhængig crash-test myndighed, har lavet omfangsrige tests af varebilen.

Ford E-Transit tilbydes i 25 forskellige varianter og kommer med klasseledende batteristørrelse, rækkevidde og motorydelse. Den vil blive tilbudt med motorydelser på 184 og 269 hk, og batteriet på 68 kWh giver en rækkevidde på op til 317 kilometer (WLTP) – ligesom den kan oplades fra 15 til 80 procent på 34 minutter ved en DC-hurtiglader med op til 115 kW.

Læs også:  Bilsikkerhedsteknologi: Højteknologiske systemer

Vil være en af de største batterifabrikker i Europa
For i endnu højere grad at kunne imødekomme kundernes store efterspørgsel efter elektrificerede Ford-modeller, investerer Fords tyrkiske fabrik, Otosan, nu to milliarder euro (cirka 15 milliarder kroner). Antallet af ansatte øges med omkring 3.000 personer for dermed at kunne skrue godt op for produktionen.

Tidligere i år kom det frem, at Ford arbejder på et nyt brancheførende joint venture-selskab i Tyrkiet. Det bliver efter planen en af de største fabrikker til produktion af batterier til elbiler i Europa. Målet er at begynde produktionen af fabrikken i 2025.

Ny Transit Custom: 100 procent elektrisk i 2023
Ford har for nylig afsløret sine ambitiøse planer for en elektrisk fremtid med et modelprogram på hele ni elektriske biler inden udgangen af 2024.

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company