Ford Focus ST overskygger lidt Fiesta ST som også er blevet præsenteret ved bilshowet i Frankfurt.
Ford Fiesta ST har i forvejen en fantastisk undervogn og styretøj, og her på bilsektionen.dk glæder vi os derfor over, at der kommer en motor med mere power end de 120 hk fra den 1,6 liters i Fiesta Sport.
Fiesta ST har fået en 1,6 liters EcoBoost motor som yder 180 hk og 240 Nm, og det er nok til de 100 km/t er klaret på under 7 sekunder, mens topfarten er 219 km/t.
Brændstofforbruget er også fornuftigt ved 17-18 km/l og en CO2 emission på kun 140 gram per kørt kilometer. – Opel Corsa OPC er oppe på 172 gram CO2 eksempelvis.
Fiesta ST design
Designet er selvfølgelig også blevet peppet op, hvor der nu er en sortlakeret kølergrill, ny frontspoiler, 17 tommer gun-metal grey alufælge, ny bagkofanger og dobbeltudstødning.
Ford Fiesat ST lanceres i Danmark i slutningen af næste år.