1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ford vinder årets bedste motor igen!
0

Ford vinder årets bedste motor igen!

Ford vinder årets bedste motor igen!
0
0

Ford kan igen i år bryste sig af prisen ”International engine of the year”, og det er endda samme motor som skaffer sejren.

Det er den anmelderroste EcoBoost 1,0, som du kan læse vores test af her i Ford Focus.

Vurderingen af de forskellige motorer er foretaget af dommere fra 35 lande, hvoraf der i alt er 87 dommere til at stemme.

EcoBoost 1,0 blev først introduceret til Focus sidste år, hvor den samtidig hurtigt vandt prisen ”international engine of the year”, hvilket den endnu en gang har gjort. Motoren kombinerer direkte indsprøjtning, turbo og variabel ventilstyring, hvilket giver en god brændstoføkonomi samt et dynamisk kraftoverskud.
Motoren vandt også i kategorien ”bedste motor under én liter”.

Ydelsen er 100 hestekræfter med en CO2-emission på 109 g/km, mens den blandede brændstoføkonomi er angivet til 21,3 km/l. Vælger man den mere kraftfulde 125h estes udgave er tallene hhv. 20 km/l og 114 g/km.

Læs også:  Mangler du opbevaringsplads i den lille garage? Skab mere via smart møblering

I Europa står den 1,0 liters EcoBoost motor allerede for 25 % af salget, når der bliver solgt en Focus!

Ford vil tredoble produktionen af modeller med EcoBoost-motorer frem til 2015, hvoraf hovedparten vil være med den nye sparsommelige prisvinder under motorhjelmen.

I øjeblikket kan den 1,0 liters EcoBoost-enhed erhverves i Fiesta, B-Max, Focus, C-Max og Grand C-Max, mens den senere vil være at finde i Mondeo, Transit Connect og Transit Courier.

Bedste ny motor til Volkswagen

Tyske Volkswagen tog dog præmien ”Bedste ny motor”, med deres 1,4 liters TSI-enhed udstyret med ACT(aktiv cylinderfrakobling).
Dette skyldes bl.a. den aktive cylinder frakobling tidligere har været forbeholdt biler med otte eller og tolv cylindre, og VW er derfor verdens første mærke til at introducere teknikken i en masseproduceret firecylindret motor.

Læs også:  Ny generation af Mercedes-AMG GT Coupé: kraft og elegance forenes

Med cylinderfrakoblingen kan to af de fire cylindre stoppes i kortere tid, når bilen kører med jævn hastighed og mellem 1.250-4.000 omdr/min. Dermed bliver forbruget reduceret med 0,5 liter pr. 100 km/l, og selvom man kun kører på to cylindre bemærkes det ikke på vibrationerne, mens selve frakoblingen sker på mellem 13 og 36 millisekunder, hvilket gør det svært at opdage.

Selve komponenterne i cylinder frakoblingssystemet vejer kun 3 kg, og ift. den forrige generation af 1,4 TSI-motoren er forbruget sænket med 15 %!