1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Fremtiden er ankommet til Danmark
0

Fremtiden er ankommet til Danmark

Fremtiden er ankommet til Danmark
0
0

Som et af de første lande i verden, er den nye Toyota Mirai, en bil på størrelse med Avensis, ankommet til Danmark. På japansk betyder ”Mirai” fremtid.

Toyota Mirai er en brintbil og forureningsfri bil, som kun udleder vand under kørslen, og altså ingen skadelige stoffer. Mirai bruger brint som brændstof til at genere strøm, der driver bilens elmotor.

Det er ikke helt tilfældigt, at Toyota har valgt Danmark som et af de første lande, hvor Mirai bliver mulig at købe. Dette skyldes bl.a. en fritagelse fra registreringsafgiften og et landsdækkende netværk med syv brinttankstationer.

Rækkevidden er 500 km på en fuld tank, og således kan man altså sagtens køre fra den ene ende af landet til den anden uden at tanke.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Optankningen af en brintbil, og dermed Toyota Mirai, foregår præcis som en almindelig benzin- eller dieselbil. Man sætter blot brintstanderens studs til bilens påfyldningsstud, og efter få minutter er man klar til at køre over 500 kilometer igen.

Du skal være hurtig

Toyota i Danmark forventer dog højst at få tildelt 25 biler til og med udgangen af 2016, så man skal være hurtig, hvis man ønsker at køre den innovative brintbil. Prisen for en erhvervsleasing er 8.000 kr. ekskl. moms om måneden med 15.000 km om året. Leasingperioden er på fire år. Prisen inkluderer desuden service, vinterdæk og vejhjælp.

I Japan begyndte salget af Mirai allerede før nytår og blot én måned senere, var der solgt fire gange flere Toyota-brintbiler end forventet for hele året!

”Introduktionen af Toyota Mirai er starten på en ny æra. Vi ser de kommende år som en modningsproces, hvor folks kendskab til brintbiler støt og roligt øges i takt med, at andre bilproducenter følger efter Toyota og sender deres brintbiler på markedet. Sideløbende bliver netværket af brinttankstationer udbygget”, siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.

tags: