1. Home
  2. Baggrund
  3. Hvor gemmer du din elskede bil om natten?
0

Hvor gemmer du din elskede bil om natten?

Hvor gemmer du din elskede bil om natten?
0
0

Vi gætter på at din bil er dit kæreste eje. Det gælder i hvert fald for en stor del af vores læsere.

Du har investeret mange penge i bilen og bruger masser af penge og ikke mindst tid på at passe og pleje, tune og customisere din bil. Og hvor gør du så af den, når du ikke er på vejen? Står den i en gammel garage eller i en grim carport? Skal din elskede bil stå i et bart betonrum og dele plads med plæneklipperen og de tomme flasker? Skal den kun beskyttes af fire trykimprægnerede søjler og et plastik-bølgetag? Nej vel?

Vi har været ude på det store Internet og har fundet tre vilde luksusgarager. Til sidst kommer vi også med et bud på, hvordan du med lidt knofedt og en garageportåbner som f. eks ses her, kan gøre din egen garage lidt mere luksuriøs – på et mindre budget.

Læs også:  Sådan vælger du de rigtige vinterdæk til din bil

Gem Porschen væk under jorden

På dette billede har ejeren af denne Porsche Carrera valgt at placere sin garage under jorden, og har installeret et avanceret hejsesystem. Når den er lukket kan ingen se at bilen er der, og den er 100% sikker. Med et tryk på din garageåbner, kan du imidlertid få bilen til at stige op fra dybet på bedste James Bond-manér.

Brug din Ferrari og Lamborghini i indretningen

Hvis du alligevel ejer en par rød Ferrari og en orange Lamborghini, hvorfor så ikke inkludere dem i indretningen af din luskus-penthouse? De matcher perfekt til den røde sofa. Historien melder desværre ikke noget om, hvordan man får dem op og ned af skyskraberen, når man skal ud at køre. Bilelevator på facaden?

Tag bilen med ud at sejle

Hvis du udover at være bilafficionado også holder af en tur i din luksusyacht, hvorfor så ikke kombinere de to i denne vilde båd?

Og nu tilbage til virkeligheden…

Hvis vi et øjeblik skal bevæge os lidt tilbage fra Internettes fantastiske drømmeverden, så kan du faktisk komme rigtig langt derhjemme med få midler. Du skal bare sørge for at tænke på din garage som bilens hjem og ikke som et pulterrum eller redskabsskur. Begynd med at rydde alt ud, der ikke er absolut nødvendigt til bilen og dens pleje. Gør rent. Mal væggene og overvej et lækkert underlag. Beton har aldrig været specielt eksklusivt. Og skal der lidt 007 indover, så kan du investere i en garageportåbner, så du selv kan bippe bilen ind, når du kommer hjem.