1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Innovativt kamerasystem gør din anhænger gennemsigtig!
2

Innovativt kamerasystem gør din anhænger gennemsigtig!

Innovativt kamerasystem gør din anhænger gennemsigtig!
0
2

Land Rover er i gang med at udvikle et nyt system, der gør det både lettere og mere sikkert at køre med anhænger.

Med systemet “Transparent Trailer”-system bliver anhængere gennemsigtigt, hvilket betyder der ingen blind vinkel vil være. Systemet er ikke kun til folk med hestetrailer, da det også kan bruges, hvis man fragter sin campingvogn eksempelvis.

Se en video af systemet nederst i artiklen

Land Rover har testet systemet på en Range Rover, hvor det kombinerer video fra bilens eksisterende surround camera system, der inkluderer både bakkamera og et kamera i bakspejlet med et trådløst digitalkamera monteret på anhængeren, således man kan se live videobilleder, der får anhængeren til at fremstå gennemsigtig.

Dr. Wolfgang Epple, Director of Research and Technology, Jaguar Land Rover: “Når vi overhaler, kigger vi rent instinktivt i spejlene, men når man kører med anhænger, er udsynet ofte begrænset af store blinde vinkler. Med vores Transparent Trailer-projekt prøve vi at finde måder at give et udsyn, der ikke begrænses af anhængeren, uanset dens form eller størrelse. Vores prototypesystem giver video af meget høj kvalitet uden forvrængning af andre biler eller forhindringer. Det betyder, at føreren får den helt rigtige information til at træffe sikre og effektive beslutninger under kørsel og manøvrer, og det gør kørsel med anhænger mere sikker og afslappet.”

Se ind i lastrummet vha. en app!

Land Rover har desuden videreudviklet systemet med Cargo Sense, der er et innovativt anhængerovervågningssystem, der er udviklet til at optimere læsningen og dermed giv en mere sikker kørsel. Med app’en til systemet kan man også kigge ind i traileren, og se hvordan godset har det. Dette kan derfor let relateres til hesteejere, der højst sandsynligt gerne vil se, at hesten har det godt og ikke bliver urolig under køreturen.

Læs også:  Slip hænderne fra rattet, når du cruiser på motorvejen med Ford BlueCruise