Jaguar overvejer i øjeblikket at bygge en hurtigere S udgave af deres i forvejen monstrøse XF-R med 505 hk.Ifølge kilder erkender Jaguar, at de må se sig slået af de nyeste udgaver af henholdsvis BMW M5 med 555 hk og Mercedes-Benz E63 AMG med 550 hk.
Derfor Jaguar nu at udvikle og introducere en hurtigere og mere fokuseret udgave af topmodellen, der vil bære navnet XFR-S.
Vi har tidligere set R-S modeller fra Jaguar, senest i forbindelse med lanceringen af Jaguar XKR-S, og kilder i Jaguar afslører at det forventes at XFR-S vil få samme behandling.
De specifikke detaljer kendes endnu ikke, men forvent et stivere chassis, aggressive stylingsdetaljer og lyd samt en opgradering af 5-liters V8 motoren med kompressor til omkring 550 hk. En prototype på bilen blev spottet på Nurburgring sidste sommer.
Det forventes at den nye XFR-S vil koste mindst 100.000 kr. mere end den regulære XF-R, som stadig forventes at fortsætte uændret.