1. Home
  2. Baggrund
  3. Kører din næste bil på strøm?
0

Kører din næste bil på strøm?

Kører din næste bil på strøm?
0
0

Elbilens indtog har primært trukket negative overskrifter, for hvad godt var der at sige om Mitsubishi iMiEV, Citroën C-Zero, Peugeot iOn og Renault Fluence Z.E.? Derudover var der Tesla Roadster, men den kunne mest af alt betegne som et stykke legetøj.

Mitsubishi, Citroën og Peugeots forsøg på en elbil kunne ikke være værre, for ikke nok med rækkevidden var uduelig med omkring 80-90 km ved almindelig kørsel, så måtte man også betale overpris. Teknologien har været dyr at udvikle, og dette har de såkaldte ”first movers” måtte være med til at betale for. Introduktionsprisen var cirka 280.000 kr., og selv med en enorm prisreduktion til 215.990 kr. henover bilens levetid er den alt for dyr! For disse penge kan man eksempelvis få en Skoda Octavia 1.2 TSI Ambition, hvilket er en større og mere behagelig bil. Ja, den udleder mere CO2, men hvis man sammenligner CO2-udledningen ved at bygge trillingerne mod Octavia henover dens levetid, så vil man blive forbløffet…

Nye interessante elbiler:

BMW og Volkswagen har dog trådt ind på scenen for elbiler, og det gør markedet mere interessant. Først og fremmest har de taget sig bedre tid til at lære kunderne og teknologien at kende – dermed håber vi, de ikke blot kommer med et halvhjertet produkt.

BMW i3

Der er enorme forventninger til BMW i3, da den med en pris startende fra 282.000 kr. kan blive interessant for mange danskere. Som enhver anden ægte BMW er i3 baghjulstrukket. Vægten på 1.195 kg er iflg. BMW holdt 300 kilo under tilsvarende elbiler, hvilket skyldes chassiet er bygget i aluminium og karrosseriet i kulfiber.
Den realistiske rækkevidde er på 130 til 160 kilometer, hvilket BMW argumenterer for er mere end tilstrækkeligt, da analyser viser, at folks gennemsnitlige daglige transportbehov på verdensplan er 64 km.

Læs også:  Škoda Enyaq kåret til årets brugtbil 2024

Opladningen sker på 8 timer, men kan nedbringes til 6 timer med en speciel ladeboks. Har man adgang til en hurtiglader er 80 % opladt efter blot 30 minutter. BMW giver desuden otte års garanti – eller 100.000 km – på batteriet.

En anden spændende detalje ved BMW i3 er, at den kan leveres med en såkaldt ”range extender”, udvidet rækkevidde. En tocylindret 650 kubikcentimeter benzinmotor fra BMW’s motorcykeldivison kan producere strøm under kørslen. Tanken til brændstofmotoren er ni liter, hvilket øger rækkevidden med op til 300 kilometer! Range extenderen er dog ikke noget vi vil se i Danmark, da i3’eren dermed ikke vil være afgiftsfritages, og dermed ville prisen med benzinmotoren være omkring 800.000 kr.!

Accelerationstiden gør ikke i3’eren mindre interessant, da den har passeret 100 km/t på 7,2 sekunder, og topfarten er begrænset til 150 km/t af hensyn til rækkevidden.

BMW har også arbejdet med at få et grønt image omkring deres produktion, hvorfor fabrikken i Leipzig kun får sin elektricitet fra vindmøller.

Volkswagen e-up!

Volkswagen er på vej med en elektrisk model af up! VW fortæller 100 kilometers kørsel i elbilen koster 30 kr., og det er cirka det halve af en almindelig VW up! som klarer 22,2 km/l. Prisen er endnu ikke offentliggjort, men med en rækkevidde på 160 kilometer(130 realistisk) er den særdeles interessant. Ligesom BMW i3 kan den quick-charges til 80 % på blot 30 minutter.

VW e-up! har Danmarkspremiere i ultimo november 2013, og prisen starter ved 186.000 kr. med enorme mængder af udstyr! Desuden er prisen inkl. batteriet, hvilket man lejer ved køb af en Renault-elbil.

Læs også:  Tre familievenlige elbiler du kan finde hos Biltorvet

Renault Zoe

Zoe er Renaults nyeste elbil, og samtidig deres bedste. Den er allerede i Danmark med priser fra 161.400 kr. Denne pris er ekskl. batteriet, og dette må derfor lejes for priser startende ved 699 kr. pr. måneden afhængig af kørselsbehov.
Rækkevidden er teoretisk set 150 km, trods Renault oplyser rækkevidden er lidt over 200 km. Bilen oplades med en quick charger til 80 % på 30 minutter. Senere vil Renault også tilbyde opladning med et almindeligt 220V stik, hvilket indtil da må anses som et anseeligt handicap.

Nissan Leaf

Nissans elbil, Leaf, har fået et facelift, og det betyder den nu kører længere på en opladning. I alt er den officielle rækkevidde øget fra 175 til 199 km, hvilket er en forbedring på omkring 14 %. Kører man under optimale forhold, fortæller Nissan den realistiske rækkevidde er 183 km – ved minus 10 grader er den omkring 124 kilometer.
En af optimeringerne tilføjet ved faceliftet er en varmepumpe i mellem- og topudstyrsmodellen. Varmepumpen bruger mindre energi end en traditionel kabinevarmer.

Laderen er ligeledes skrumpet og flyttet til motorrummet, da den førhen var i bagagerummet, hvilket har givet 40 liters bagagerum yderligere.
Opladningen er også blevet smartere, da en 6,6 kWh indbygget lader er ekstraudstyr, og med denne kan bilen lades helt op på den halve tid, kun fire timer! Det vil dog kun være brugbart i kommuners og firmaers egne ladestandere.

Udover de mange optimeringer er prisen også blevet lavere. Nu kan Leaf købes uden ejerskab af batteriet, hvilket reducerer prisen betydeligt. Dermed er prisen 50.000 kroner lavere, men så må man også betale minimum 700 kr. om måneden for batterileje.

Læs også:  Ny generation af Audi A5 med progressivt design og teknologi

Tesla Model S

Nævnes ordet elbil skal snakken falde på Tesla, og derfor har vi selvfølgelig ikke glemt dem. De har dog også en særdeles spændende nyhed til det danske marked! Som du kan læse i dette magasins test af Model S, er det svært at sætte en finger på noget dårligt ved elbilen over dem alle.

Tesla Model S har høstet megen positiv omtale verden over, hvilket ikke ”blot” skyldes den potentielle rækkevidde på 480 km, men også at en elbil nu samtidig kan være luksuriøs.

Prisen på Tesla Model S starter ved 563.000 kr. i Danmark, men man bør tilkøbes det større 85 kWh batteri for 75.000 kr., da man dermed får en længere rækkevidde. Performancemodellen koster 750.000 kr., og accelererer for 0-100 km/t på midt fire sekunder!

Kabinen er også imponerende og lækker med en 17” touchskærm i midten, mens flere af elementerne omkring chaufføren er købt hos Mercedes. Du kan læse meget mere om Tesla Model S i vores test om superelbilen.

Elektrisk fremtid?

Vi kan forvente en vækst i antallet af solgte elbiler, hvilket ikke skyldes en bedre struktur med opladning, da den blot for et år siden var særdeles bedre. Den stigende interesse for elbiler skyldes, at bilproducenterne først nu er klar med produkter, som er værd at kigge nærmere på!

Tesla Model S må anses som den nuværende ultimative elbil, men i3’eren og e-up! bliver også særdeles interessante at følge!

tags: