1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Lamborghini bekræfter: Vi bygger en SUV
20

Lamborghini bekræfter: Vi bygger en SUV

Lamborghini bekræfter: Vi bygger en SUV
0
20

Det italienske luksusbilmærke Lamborghini har netop bekræftet, at de endelig har givet grønt lys til udviklingen af en ny SUV.

SUV’en bliver dermed den tredje model i det snævre modelprogram – de to andre er Huracan og Aventador. Lamborghinis nye SUV forventes klar i 2018, og den forventede salgsvolumen lyder på godt 3.000 eksemplarer. Det lyder ikke af meget, men det vil fordoble Lamborghinis nuværende salgstal.

Indtil nu har det ikke været vist, om en eventuel Lamborghini SUV ville blive bygget i Italien eller på fabrikken i Slovakiet, hvor Audi Q7 bliver bygget. Dog forklarer Lamborghini nu, at man har lavet en aftale med Italien, som vil give firmaet fordele. Vi gætter på denne aftale bl.a. inkluderer en række skattefordele. Dette skyldes det vil være vigtigt for Italien at holde produktionen indenlands, da der bliver skabt omkring 500 nye arbejdspladser i første omgang, foruden der vil blive investeret flere hundrede millioner euro i produktionsfaciliteterne!

Læs også:  Hvad er et partikelfilter?

Lamborghini har indtil nu kun vist os konceptet Urus, som du kan se på billederne i diasshowet. Vi ved dog, at Lamborghinis SUV vil være bygget på en modificeret platform af den samme, som er at finde i den nye Audi Q7 og kommende Bentley Bentayaga – og mon ikke Urus vil gøre brug af V8 og V10-motorer?

Produktionen vil finde sted ved fabrikken i Sant’Agata i provinsen Bologna.