1. Home
  2. Bilmærker
  3. Lille Jeep er klar til eventyr

Lille Jeep er klar til eventyr

Lille Jeep er klar til eventyr
0
0

Jeep Renegade er den mindste SUV, som Jeep kan byde på, men sin klejne størrelse til trods er bilen klar til at forcere selv meget udfordrende terræn, siger Jeep

Jeeps mindste SUV, den kompakte Renegade, er nu klar i en ny udgave med nye motorer og et let . Den opdaterede Jeep Renegade byder på helt nye benzinmotorer og vigtigt nyt sikkerhedsudstyr. Bilen er Jeeps mindste model i nyere tid, og den kommer med to helt nye benzinmotorer i to udgaver: En 1,0 liters med 3 cylindre og 120 hk samt en 4-cylindret på 1,3 liter med 150 hk – sidstnævnte kun med en 6-trins automatisk dobbeltkoblingsgearkasse. Ellers står valget mellem tre dieselmotorer på enten 1,6 liter med 120 hk eller en 2-liters, der yder henholdsvis 140 eller 170 hk. 2-liters dieselmotorerne er altid med firehjulstræk, og den 170 hk udgave kommer med en avanceret 9-trins automatgearkasse.

Læs også:  Tre familievenlige elbiler du kan finde hos Biltorvet

Næsten alt i udstyr

I Danmark leveres den nye Renegade med udstyrsniveauet Limited, som oversat til dansk betyder alt det standardudstyr, man kan tænke sig. Det omfatter blandt andet adaptiv fartpilot, Uconnect multimediesystem med 7” farveskærm, DAB og Apple Carplay parkeringssensor for og bag, el-ruder for og bag, rat- og sædevarme og meget mere.
Sikkerhedsudstyret byder på højteknologiske funktioner som nødbremse, intelligent hastighedsassistent med genkendelse af vejskilte og vejbaneassistenten Sense Departure Warning-Plus, som konstant overvåger vejbanen og hjælper føreren med at holde bilen på vejen.

Seriøs off-road

Udover Limited versionen leveres Jeep Renegade også i den såkaldte Trailhawk version. Denne version er altid kombineret med den stærke 2-liters turbodieselmotor med 170 hk, 9-trins automatgear og Jeeps Active Drive Low firehjulstræk. Trailhawk versionen er Trailrated af Jeep. Det betyder, at den, som den eneste i klassen, blandt andet kan klare ekstremt udfordrende terrænruter og køre gennem ganske dybt vand, uden at mekanikken og vitale dele lider overlast. Firehjulstrækket er fuldt elektronisk styret og kan sende op til 100 pct. af trækkraften til hvilket som helst hjul.

Læs også:  Škoda Enyaq kåret til årets brugtbil 2024

Fornuftige priser

Derudover har systemet hill-descent funktion, og der kan vælges mellem flere forskellige programmer, som hjælper føreren igennem terræntyper som sne, sand, mudder m.m. Når firehjulstrækket ikke er i brug, er trækket på bagakslen helt frakoblet for at spare brændstof.

Den nye Jeep Renegade kan nu opleves hos de danske forhandlere. Priserne begynder fra 279.990 kr. for en den mindste 120 hestes benziner med det komplette Limited-udstyr. Jeep Renegade tilbydes også som privatleasing og på gule plader.