Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Sort Mercedes S-Klasse set fra oven med åben motorhjelm, der viser Mercedes-stjerne logo og motorkompartiment

Mercedes præsenterer ny S600 V12

17. januar 2014
|
Premiere

Den nye V12-motoriserede topmodel for S-klassen (eksklusiv AMG-udgaver) er blevet præsenteret på Detroit Motor Show.

Den twin-turboladede V12 motor yder 525 hestekræfter og 830Nm fra kun 1.900 omdr./min. Den vil være tilgængelig med lang akselafstand som standard og vil blive udstyret med hele rækken af Mercedes’ nyeste teknologi inklusiv Magic Body Control, der scanner vejens overflade og sender informationer til affjedringen samt alt førerassistent-teknologien inklusiv fodgængergenkendelse.

Nappa læderindtræk, Night View Assist, Executive Rear Seat pakken (individuelle sæder i privatfly-stil) og entertainment-systemer bagtil er standard i modellen. S600 er den umiddelbare topmodel, AMG-modellerne undtaget men tyskerne planlægger at bygge en længere, mere luksuriøs udgave der vil blive solgt med ’Pullman’-emblemet.

Modellen skal effektivt set erstatte Maybach-brandet og forventes at blive populær i Asien og Mellemøsten.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik