Nissan Leaf fik prisen som årets bil i Europa 2011, og derfor har vi selvfølgelig været spændte på prisen, som er endt på lige over 290.000 kr.
Helt præcist er prisen 290.690 kr., hvilket vi her på bilsektionen.dk synes er fornuftigt for en familiebil i Golf-klassen.
Prisen er inkl. 5 års/100.000 km garanti på batteriet, og et 5 års abonnement på en unik telematikservice og speciel autohjælp til elbiler.
Ydelsen i Nissan Leaf er 109 hk og 280 Nm, hvilket bringer den fra 0-100 km/t på 11,9 sekunder. – Topfarten er 144 km/t.
Batterikapaciteten gør at man i gennemsnit kan køre 170 km på én opladning.
Da Nissan Leaf kører 100 % på el er der ingen registreringsafgift på, og den er derudover også fritaget for parkeringsafgifter.
Leaf har selvfølgelig også de maksimale fem stjerne i Euro NCAP.
Nissan Leaf størrelse:
Længde: 445 cm
Bredde: 177 cm
Højde: 155 cm
Vægt: 1.600 kg.
Bagagerum: 320 liter
Selvom prisen allerede er afsløret nu, så bliver den først introduceret mellem januar til februar 2012.