1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Ny Audi A1 med S3 motor og quattro-firehjulstræk!
0

Ny Audi A1 med S3 motor og quattro-firehjulstræk!

Ny Audi A1 med S3 motor og quattro-firehjulstræk!
0
0

Audi har netop offentliggjort en ny eksklusiv topmodel i A1-modelrækken. Den nye A1 quattro vil kun blive produceret i 333 eksemplarer, og har den samme motor som Audi S3.

Audi S3 motoren er en 2.0 TFSI med en variabel indsugningsknastaksel og to balanceaksler, som giver en mere rolig motorgang. Den maksimale ydelse er 256 hestekræfter, mens det optimale drejningsmoment er 350 Nm fra 2.500 til 4.500 o/min.

Accelerationen fra 0-100 km/t er klaret på 5,7 sekunder, mens tophastigheden er 245 km/t.

Fuldt udbytte af hestekræfterne

For man får det fulde udbytte af de 256 hestekræfter, har Audi udstyret modellen med quattro-firehjulstrækket. – Det er en 6-trins gearkasse som overfører kræfterne til firehjulstrækket.

Ved normal kørsel bliver hestekræfterne primært sendt til forhjulene, men hvis vejgrebet ikke er optimalt, så sættes firehjulstrækket i værk. – Derudover er den også udstyret med elektronisk differentialespærring, som bremser hvis et af hjulene på en aksel spinder.

Læs også:  Audi SQ7 opgraderes på design og teknologi

Kun i gletsjerhvid

Den eksklusive Audi A1 quattro vil kun kunne leveres i farven gletsjerhvid metallic, mens dens tagkuppel er lakeret i sort højglans.

Bagruderne er er tonede, og taget ebber ud i en stor tofarvet spoiler. Baglygterne er selvfølgelig LED, og bagerst finder man to polerede afgangsrør.

Indeni domineres kabinen af en kølig sort farve, mens dørene og armlæn er betrukket med læder af typen Seidennappa, hvor en rød syning skaber kontrast til S-sportssæderne foran.

Den nye Audi A1 quattro vil være på gaden i anden halvdel af 2012, og vil ikke aktivt blive markedsført i Danmark.

tags: