1. Home
  2. Artikler
  3. Ny elbilrekord i september: 57% af nyregistrerede biler kører på el
0

Ny elbilrekord i september: 57% af nyregistrerede biler kører på el

Ny elbilrekord i september: 57% af nyregistrerede biler kører på el
0
0

Elbiler fortsætter med at sætte nye rekorder i Danmark. I september 2024 nåede andelen af elbiler blandt nyregistrerede personbiler en hidtil uset højde på 57 procent, hvilket markerer et nyt skifte i danskernes præferencer for grøn transport. I årets tredje kvartal blev der samlet set indregistreret 39.935 nye biler i Danmark, og bilsalget i september måned steg med 5 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Stabilt bilsalg med elbiler som den store vinder

I september måned blev der registreret 15.567 nye biler på de danske veje. Af disse var over 8.901 elbiler, hvilket understreger den markante vækst i elbilernes popularitet. I årets tredje kvartal blev der solgt 21.882 nye elbiler mod 14.645 elbiler i samme periode året før – en stigning på næsten 50 procent. For første gang nogensinde har elbilerne udgjort over 50 procent af nyregistreringerne gennem alle tre måneder af kvartalet, og elandelen nåede et højdepunkt i september med 57 procent.

Læs også:  10 ting kun bilentusiaster forstår

“En grønnere fremtid for dansk bilsalg”

”Bilsalget ligger på et stabilt niveau sammenlignet med sidste år, og vi forventer, at fjerde kvartal vil byde på et solidt og godt bilsalg,” udtaler Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark. ”Elbilerne spiller en afgørende rolle i denne vækst. Det er særligt positivt at se, hvordan elbilerne har nået en position som danskernes foretrukne valg, når det kommer til nye biler. Vi markerer nu milepæle på vejen mod en grønnere transportsektor.”

Skatteregler og stort modeludbud fremmer elbilsalget

Ifølge Mads Rørvig er det en kombination af det brede udvalg af elbiler og de gunstige danske skatteregler, der har været med til at fremme den markante stigning i salget af elbiler. ”Vi kan nu for anden måned i træk fejre, at elandelen når nye højder, og det viser, hvor godt det går med den grønne omstilling af vejtransporten,” forklarer han.

Læs også:  Fra benzin og diesel til el: Sådan vænner du dig til en elbil

Top 10 mest solgte modeller i september 2024

I september måned var det især Tesla Model Y og Skoda Enyaq iV, der dominerede bilsalget med henholdsvis 1.211 og 1.006 solgte enheder. Nedenfor ses de 10 mest populære bilmodeller i Danmark i september 2024:

Mærke Model Antal
Tesla Model Y 1.211
Skoda Enyaq iV 1.006
Tesla Model 3 639
Volkswagen ID.4 564
Nissan Qashqai 482
Ford Explorer 424
Volkswagen ID.3 396
Audi Q4 e-tron 374
Mercedes-Benz EQA 340
Volkswagen Polo 331

Kilde: Ritzau