Ny Jaguar F-Pace bliver testet under ekstreme forhold
Jaguars nye F-Pace har trukket mange overskrifter, og Jaguar er så sandelig dygtig til at lave PR omkring den nye lækre SUV.
Ligesom så mange andre biler, så bliver F-Pace selvfølgelig testet under forskellige vejrsituationer for at sikre bilens kvalitet. Dette har Jaguar dokumenteret med en video, hvor man kan se bilen blive udsat for sandet i Dubai og isen i Nordsverige. Faktisk er Jaguar F-Pace blevet testet i vejrsituationer fra -40 grader og op til +50 grader! Derudover er det også den første Jaguar SUV, og det betyder den selvfølgelig også er blevet ”skubbet” over et par grusdækkede bjergpas.
Andrew Whyman, Vehicle Programme Director, Jaguar F-PACE, fortæller:
Vi udviklede F-PACE for at tilbyde køreegenskaber og raffinement som en Jaguar, kombineret med sublime evner på alle underlag og i al slags vejr.”
“Under udviklingen af hver eneste komponent var vi i ekstrem grad fokuserede på detaljerne, og i tråd hermed har vi testet F-PACE grundigt under de mest krævende forhold for at sikre, at den vil overgå kundernes forventninger overalt i verden.”
Vi glæder os meget til at se nærmere på F-Pace, der får sin verdenspremiere på Frankfurt Motor Show i september. Introduktionen finder sted i 2016.