1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny og mere praktisk Suzuki SX4 Crossover
0

Ny og mere praktisk Suzuki SX4 Crossover

Ny og mere praktisk Suzuki SX4 Crossover
0
0

Tilbage i september viste Suzuki deres S-Cross, som var et koncept der skulle vise den nye SX4 Crossover, og nu er den blevet offentliggjort.

Det var dog også på tide med en spritny afløser til SX4’eren vi finder i det nuværende modelprogram, som har været på salgslisten siden 2006.

SX4 er både blevet 165mm længere samt 10mm bredere og højere, hvilket får de samlede mål op på 4,3 meter lang, 1,765m bred og 1,575m høj. Sammen med den 100mm længere akselafstand har man betydelig mere plads i kabinen, mens bagagerummet er vokset fra 270 liter i den gamle model til hele 430 liter i den nye!

Motorudvalget inkluderer en 1,6 benziner eller 1,6 turbodiesel med 120 heste, hvor førstnævnte udleder 125 gram CO2 per kørte kilometer, mens dieselmodellen er nede på kun 110 gram. Benzinmodellen klarer omkring 18 km/l og cirka 24 km/l for dieselmodellen.
Gearkasserne er fra standard en femtrins manuel til benzinmodellen, mens man får en sekstrins manuel ved køb af den mere økonomiske diesel.

Læs også:  Bilsikkerhedsteknologi: Højteknologiske systemer

Et nyt intelligent 4WD med navnet Allgrip, hvor chaufføren kan vælge mellem fire indstillingsmuligheder via en lille dreje- og trykknap bliver også introduceret. Firehjulstræksystemet vil både kunne tilkøbes til benzin- og dieselmodellen.

Produktionen på den ungarske fabrik starter i løbet af sommeren, og Suzuki Danmark fortæller den nye SX4 Crossover forventes introduceret i løbet af efteråret. Om den kan opnå bedre salgstal en Nissan Qashqai vil tiden vise.