1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny og vildere Lamborghini Huracán Superleggera?
0

Ny og vildere Lamborghini Huracán Superleggera?

Ny og vildere Lamborghini Huracán Superleggera?
0
0

Det er ikke lang tid siden Lamborghini viste os den nye Huracán LP 580-2, men noget tyder på, at det italienske superbilsfirma har en ny udgave af Aventador-lillebroderen klar.

Indtil videre er der ikke nogle helt tætte og tydelige billeder af bilen, men de første spionbilleder her er dog også teaser nok for os. Bare det mulige navn: Lamborghini Huracán Superleggera får os til at drømme om dens specifikationer. Synes man den almindelige Huracán er vild og ekstrem, så kan man godt glæde sig, da Superleggera-modellen højst sandsynligt vil sætte den standard model til vægs.

På billederne ligner det, at man kan tyde en carbonfiber-bagspoiler samt en noget bredere bagdel.

Hvad kan vi så forvente?

Huracán Superleggera vil erstatte Gallardo Superleggera LP 570-4. Ift. den almindelige Gallardo, så havde Superleggera-modellen 10 heste mere og vejede 70 kilo mindre. Accelerationstiden var 0,3 sekunder lavere fra 0-100 km/t end LP 560-4 – topfarten på 325 km/t blev der dog ikke lavet om på.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Vi glæder os til en officiel udmelding fra Lamborghini.