1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny XC90 på markedet i 2014
0

Ny XC90 på markedet i 2014

Ny XC90 på markedet i 2014
0
0

Volvo har bekræftet at de vil lancere en ny XC90 i 2014, 13 år efter at den originale først gik i produktion.

Den nye luksus-SUV vil være den første model til at være bygget på den nye SPA-platform, der vil danne basis for næste generation af S60, V70, XC60 og S80.

Den nye XC90 vil også anvende Volvos nye generation af down-sizede, firecylindrede VEA motorer, som alle vil være tilgængelige i benzin- samt dieselform.

Fabrikanten frigav for nyligt en række teaserbilleder af den næste XC90, med forskellige bud. Den mest radikale af disse koncepter, med den brede grill fik debut ved Shanghai Motor Show i 2011, kort efter at Volvo blev købt af Geely.

Usikkerhed om designet

De andre designbud inkluderer en lang, kileformet XC90 sammen med to mere evolutionære bud.

Læs også:  Tre helt unikke BMW Art Cars kommer til Danmark

Der er endnu ingen lyd om hvilket design Volvo vil anvende, men den næste XC90 forventes at blive så praktisk som den originale, med et mere luksuriøst interiør.

Den nye XC90 vil også blive tilbudt som plug-in hybrid, med hardware som Volvo har udviklet i samarbejde med Siemens.

Ny Audi Q3 rival på vej

Kilder i den svenske fabrikant har også afsløret at Volvo ønsker at udvikle en ny kompakt SUV, som skulle fungere som rivaltil BMW X1 og Audi Q3.

Planerne ligger dog langt ude i fremtiden, da Volvo ikke har en platform at bygge bilen på. Den seneste model, V40 er baseret på en platform fra Volvos tidligere ejer, Ford, og vil ikke blive anvendt igen.

Den nye kompakte SUV ville befinde sig over XC40 udgaven af den nyligt lancerede V40, og kunne være på markedet i midten af årtiet, såfremt en passende platform kan findes inden for de næste 12 måneder.

tags: